Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Kristeligt Dagblad mener: Whistleblowerordning peger på folkekirkens problemer

Nu kommer der en såkaldt whistleblowerordning i folkekirken. Det er en begrænsning af biskoppernes magtudøvelse, selvom den kun vil betyde noget i relativt få sagsforløb hvert år

Folkekirken bør spørge sig selv om, hvorfor disse ansatte ikke har tiltro til ledelsen i sager, der er svære at tale om.
Folkekirken bør spørge sig selv om, hvorfor disse ansatte ikke har tiltro til ledelsen i sager, der er svære at tale om. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Folkekirken har de seneste år haft flere sager, som har været svære at håndtere. Tre af dem er begyndt, fordi ansatte eller kirkegængere er gået uden om den normale ledelsesstruktur og fortalt offentligheden om alvorlige problemer i organisationen. Fem kvinder informerede DR og andre om nærgående adfærd fra Flemming Pless under præstearbejdet. En kirkeansat fortalte Berlingske om beskyldninger om misbrug af en mindreårig i regi af Københavns Domkirke. Og daværende sognepræst Katrine Blinkenberg, der netop har vunder Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence, opfordrede i Præsteforeningens Blad til at bryde tavsheden om arbejdsmiljøproblemer.

Folkekirken bør spørge sig selv om, hvorfor disse ansatte ikke har tiltro til ledelsen i sager, der er svære at tale om. Det er i sig selv et dårligt tegn. Men desværre er oplevelsen hos nogle i folkekirken, at man i toppen af og til hellere nedtoner svære sager, end bruger dem til at tale åbent om svagheder.