Kristeligt Dagblad mener: Whistleblowerordning peger på folkekirkens problemer

Folkekirken har de seneste år haft flere sager, som har været svære at håndtere. Tre af dem er begyndt, fordi ansatte eller kirkegængere er gået uden om den normale ledelsesstruktur og fortalt offentligheden om alvorlige problemer i organisationen. Fem kvinder informerede DR og andre om nærgående adfærd fra Flemming Pless under præstearbejdet. En kirkeansat fortalte Berlingske om beskyldninger om misbrug af en mindreårig i regi af Københavns Domkirke. Og daværende sognepræst Katrine Blinkenberg, der netop har vunder Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence, opfordrede i Præsteforeningens Blad til at bryde tavsheden om arbejdsmiljøproblemer.

Folkekirken bør spørge sig selv om, hvorfor disse ansatte ikke har tiltro til ledelsen i sager, der er svære at tale om. Det er i sig selv et dårligt tegn. Men desværre er oplevelsen hos nogle i folkekirken, at man i toppen af og til hellere nedtoner svære sager, end bruger dem til at tale åbent om svagheder. 

Derfor må man også som udgangspunkt være glad for, at der nu kommer en whistleblowerordning, for den nye klagevej kan gøre det lettere at indrapportere konkrete problemer. Whistleblowerordningen er en kanal uden om den sædvanlige ledelse, som folk kan bruge og samtidig være sikre på, at det foregår anonymt.

Et vigtigt nyt skridt ved ordningen er, at eksterne kræfter i form af advokater også vurderer de indrapporterede sager, så kirkeledere ikke alene kan bestemme sanktioner eller konsekvenser. Der er – skal man huske – reelt ingen, der fører kontrol med biskoppers afgørelser i folkekirken.

Det er godt, at der kommer ekstern kontrol med deres sagsbehandling. Det er en begrænsning af biskoppernes magtudøvelse, selvom den kun vil betyde noget i relativt få sagsforløb hvert år.

Når man alligevel kan være usikker på, om ordningen er udtryk for et succesfuldt arbejde og indsigt hos biskopperne, der har været med til at udarbejde ordningen, skyldes det flere ting. For det første kommer den først efter, at der er blevet vedtaget en lov i Folketinget i december 2021 om, at alle virksomheder i Danmark med over 50 ansatte skal have en whistleblowerordning. Det er altså ikke udtryk for en proaktiv handling fra kirkens side.

For det andet er det kun folkekirkens ansatte, der kan klage. Det udelukker for eksempel de kvinder, der klagede over Flemming Pless, fra at bruge ordningen. For det tredje er det ikke alle i folkekirken, der er omfattet af ordningen. Den gælder for eksempel ikke alle de ansatte i små sogne, hvor der ofte er under 50 ansatte. 

Whistleblowerordninger er altid symptomer på problemer, som ikke må forveksles med problemet selv. Så ordningen fjerner ikke behovet for at arbejde på en bedre virksomhedskultur, hverken i folkekirken eller i andre organisationer.