Prøv avisen

Kristen kærlighed. Jesus kom for at frelse de fortabte

-- Foto: colourbox

At forveksle guddommelig kærlighed med sadisme er for mig uforståeligt, lyder det fra sognepræst Kaj Mogensen i diskussionen om "dobbelt udgang"

Det er så svært at debattere med Peter Legarth om forholdet mellem "dobbelt udgang" (hans opfattelse) og "alforsoning" og "genoprettelse" (min tro) i Kristeligt Dagblad den 28. januar, fordi han ikke for alvor tager stilling til de synspunkter, jeg fremfører, og til min argumentation. Han gentager blot det ganske enkle, at der i Bibelen er tekster, der bevidner dobbelt udgang, og at vi ikke skal bortcensurere de tekster.

Han skriver om de "ubærlige" tekster, hvor Jesus taler om Guds dom og Guds vrede. Han misunder den "ubekymrethed, når det gælder dommen og vreden, som Kaj Mogensen giver udtryk for". Men sandheden er, at jeg aldrig har bagatelliseret talen om Guds dom og vrede. Jeg tror, forkynder og lærer Guds dom over vort syndige menneskeliv.

Denne dom er både nu, når dommen forkyndes, og engang, når menneskesønnen kommer på himmelens skyer. Men jeg afviser, at denne dom betyder Guds evige fordømmelse af mennesker, han har skabt, og som Jesus er frelser og forsoner for.

På dommedag kommer al min synd tydeligt for dagen, mit liv ses, som det var, og da møder jeg Jesus Kristus som frelser og forsoner og bøjer som et tilgivet og frit menneske mine knæ for ham.

Jeg afviser heller ikke Guds vrede, som kærlighedens harme over alt, hvad der – især hos mig selv – står hans kærlighed imod. Men Guds vrede er ikke en menneskelig hævnfølelse, og den ophæver ikke Guds kærlighed.

Jeg ønsker ikke at bortcensurere nogle af de tekster i Bibelen, der giver udtryk for vrede og dom. Men jeg afviser, at de ikke skal ses i lyset af evangeliet om Jesu Kristi forsonergerning.

Da Jesus havde fortalt lignelsen om brudejomfruerne og verdensdommen, satte han sig til bords med syndere og lod sig korsfæste for hele den skabte og faldne menneskehed. Jeg ønsker ikke at bortcensurere en eneste bibelsk tekst, men vil se alt i sammenhæng med den kærlige Guds forsonergerning. Der er så mange tekster i Bibelen, der betoner Guds kærlighed, Jesus som frelser og forsoner og alle tings genoprettelse.

Men disse tekster marginaliserer eller bortcensurerer Peter Legarth. Bibelen er et broget foretagende, men det centrum, ud fra hvilket alt skal fortolkes, er det glædelige budskab om Guds kærlighed. Det er Peter Legarths opfattelse, at frelsen skyldes Gud, og at fortabelsen er vor egen skyld. Det er min opfattelse, at menneskesønnen er kommet fra Gud for at frelse og opsøge det fortabte.

Og så er det stadigvæk for mig en gåde, at den Gud, der af mig kræver fjendekærlighed, kan sende mennesker i tidsubegrænset smerte. Og det er ufatteligt for mig, at man kan forveksle guddommelig kærlighed med sadisme. Peter Legarths teologi kan vel sammenfattes sådan: "Gud elsker dig, men hvis du ikke elsker ham, så påfører han dig tidsubegrænset smerte – og det er din egen skyld".

Jeg kan ikke i en gud, der piner mennesker i al evighed, genkende den Gud, som Jesus ved sit liv, sin forkyndelse, sin korsdød og opstandelse åbenbarer.

Kaj Mogensen - sognepræst,
Hedegårdsvej 40,
Svankjær,
Bedsted Thy