Kristendemokraterne: Det er grotesk at skulle vælge mellem familie og fædreland

Det er et tegn på en forskruet borgerlighed, når det bliver vigtigere at holde udlændinge ude end at holde familier sammen

Kristendemokraterne: Det er grotesk at skulle vælge mellem familie og fædreland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Sommerferien er for mange en tid, hvor man er sammen med familien. Nogle er måske rejst ud over Danmarks grænser og tager gode minder med tilbage til hverdagen i dette yndige land. Det danske pas er et pas, som for mange af os åbner døre til resten af verden.

Ved den danske grænse står dog også danskere, som ikke kommer ind. Det danske pas lukker døren til deres eget fædreland. Det er mennesker, som holder af Danmark og drømmer om at bidrage til samfundet og leve deres liv under Dannebrogs folder. Det kan de sådan set også godt – på den betingelse, at de lader familien blive tilbage. Der er helt konkret hundredvis af danskere, som holdes ude af Danmark. De kan ikke bo her med deres ægtefælle fra et ikke-EU-land, og ægtefællen må ikke komme til landet.

Det bør være grundlæggende borgerligt at sikre, at fædrelandskærlighed og familieværdier går hånd i hånd. Det er jo netop, hvad vi er mange borgerlige, som kæmper for. At vi som mennesker tager ansvar for os selv og hinanden. At vi tager ansvar for vores familie og børn, hvis vi vælger at få dem. Og at vi samtidig gennem vores danske statsborgerskab og nationalfølelse kan bruge vores liv i Danmark og bidrage til en god udvikling netop her.

Det er derfor endnu et tegn på, at resten af det borgerlige Danmark har mistet sine rødder, når det danske pas for nogle blive en lukket dør, hvor familien ikke kan komme igennem. Det er et tegn på en forskruet borgerlighed, når det bliver vigtigere at holde udlændinge ude end at holde familier sammen.

Kærlighed, ægteskaber og børn må aldrig blive våben i en kamp for at fremme fremmedhad. Det er desuden en grundlæggende liberal værdi, at vi som voksne mennesker kan gifte os med dem, vi har lyst til. Også mennesker fra andre lande, med en anden kultur, hudfarve eller religion end vores egen.

I dag har såkaldt borgerlige, liberale partier sammen med den nuværende lige så fremmedfjendske regering skabt et land, hvor kærlighed til familien og kærlighed til fædrelandet kan blive et enten-eller. Det burde kalde på eftertanke og, tør man sige, skam. Ikke desto mindre bliver det fremført som en dansk værdi og stolthed. Det er grotesk.

Det er en grundlæggende pligt at skabe et Danmark, hvor familieværdier, frihed og fædrelandskærlighed kan gå hånd i hånd. Et Danmark, hvor det er en grundlæggende liberal værdi at kunne gifte sig frit. Hvor det er en grundlæggende borgerlig værdi, at familien skal holdes samlet. Det borgerlige Danmark har sammen med regeringen mistet følingen med, hvilke værdier vores land er bygget på.

Men det er aldrig for sent at angre. Det er aldrig for sent at rette op og bede om tilgivelse fra de mange familier, som i årevis er blevet holdt ude af Danmark eller adskilt fra hinanden, fordi vi har glemt vores borgerlige, liberale og næstekærlige rødder. Vi trænger til et grundlæggende skifte i de værdier, vi bygger fremtidens Danmark på. At lade familie og fædreland gå hånd i hånd er et oplagt sted at begynde.

Isabella Arendt er landsformand for Kristendemokraterne