Netop nu er det tid til at nyfortolke det kristendemokratiske værdigrundlag og generobre den politiske midte i Danmark. Der mangler visioner i dansk politik og i vores kristendemokratiske principprogram ligger en samfundsvision gemt, som udfylder et tomrum i det danske politiske landskab og giver svar på de spørgsmål, som ligger i tiden. Derfor har vi brug for kristendemokratiets genopstandelse i Danmark. Dette er min tale som formandskandidat for Kristendemokraterne, opstillet af Unge Kristendemokrater.
Efter valgkampen er en måned med selvransagelse gået. Det er let at lade det centrale spørgsmål være: Er der plads til et parti i Danmark, hvis navn starter med Kristen-? Og: Kan man genoprette et parti, der er blevet stemt hjem af vælgerne tre gange i træk?
LÆS OGSÅ: Kirsten Hasbergs blog
I dette indlæg er det tid til at løfte blikket og sløret for visionen! Vi lever i en tid hvor der er langt mellem de store politiske visioner. Samtidig har vi svært ved at finde vejen ud af de globalt forbundne kriser og til Mandag Morgens liste af kriser kan man måske tilføje den åndelige krise, der kommer til udtryk i tidsånden, der efterlyser mening og formål og som tørster efter livskvalitet og nærhed.
Som den tyske kristendemokratiske debattør Franz Alt skriver i sin bog Den økologiske Jesus, er den ydre og den indre energikrise forbundet. Når først man får øjnene op for den kristendemokratiske samfundsvision, bliver navneleg og tilbageskuende analyser om vælgervandringer sekundær for fokus på indhold må være det primære.
Det handler ikke længere om højre og venstre senest med den såkaldt røde regerings regeringsgrundlag, der åbent anerkender at det er en videreførelse af den blå bloks politik og betegnes som mere værdikamp end rød revolution, må vi indse, at der er andre og mere væsentlige spørgsmål en den primært økonomiske højre-venstre-akse.
De nye politiske skel handler om værdier hvor heldigt for et værdibaseret parti som Kristendemokraterne! Men det er ikke en værdikamp der går på dem og os ej heller ditto med modsat fortegn, så det i stedet kommer til at handle om ligemageri i en grad, hvor statsministeren ikke engang selv tillægger det nogen særlig betydning, at hun er kvinde selvom det var en historisk dag, da Statsministeriet for første gang blev betrådt af stiletter! I ligestillingens tegn udeblev den store fest i den anledning for kønnet er blevet lige-gyldigt!
Kristelig Dagblads chefredaktør Erik Bjergager opfordrer os i en leder d. 17. september til at søge tilbage til vores rødder - men rødder er der mange af:
- Der er den skandinaviske kristendemokratiske tradition, som er væsentligt mere grøn en den kontinental-europæiske pga. større fokus på forvalterskabs-tanken.
Der er det europæiske kristendemokrati, som er det største parti i Europaparlamentet og som især i Tyskland med Merkels CDU har taget rollen som stort konservativt folkeparti med det europæiske projekt som grundpille.
Der er det sydamerikanske kristendemokrati, der er traditionelt mere rødt end det europæiske.
Og så er der det danske protestparti-kristendemokrati, som Bjergager kalder det.
Disse vidt forgrenede rødder gør det svært at svare på det uskyldige spørgsmål Hvad er kristendemokrati egentlig?, men heldigvis giver vores principprogram og den sparsomme dansksprogede litteratur om kristendemokratiet os svar i form af fem grundlæggende kristendemokratiske principper: naturretten, personalismen, subsidiaritetsprincippet, næstekærlighedsbuddet og forvalterskabet.
Umiddelbart ikke begreber, vi genfinder i dagens politiske debat endsige forstår. Under valgkampen forsøgte jeg at oversætte disse grundpiller i vores værdigrundlag til et nyt sprog (og i øvrigt også til et nyt medie det blev til denne video):
Kristendemokraterne opererer ud fra et menneskesyn, hvor vi alle er unikke OG ligeværdige (naturretten) og hvor vi som mennesker har behov for fællesskab i familien og i det nære samfund (personalismen) og derfor bygger samfundet op nedefra (subsidiaritetsprincippet). Vi har ansvar for hinanden (næstekærlighed) og for en bæredygtighed fremtid (forvalteransvaret).
Kristen- i navnet Kristendemokraterne betyder altså ikke, at vi er et religiøst parti, men at vi er et værdibaseret og etisk funderet parti baseret på ovenstående kristendemokratiske principper. Disse principper danner grundlaget for den kristendemokratiske samfundsvision:
Et samfund, hvor nærhed og medmenneskelighed opstår i de fællesskaber, vi lever i og hvor staten understøtter denne decentrale struktur. Et samfund, hvor civilsamfundet styrkes og ansvarligheden overfor medmennesket vender tilbage. Et samfund, der er baseret på 100 % decentral, vedvarende energi, der gør udkantsdanmark til udviklingsdanmark og sikrer en langtidsholdbar økonomi.
Et samfund, hvor børn sættes i verden for rent faktisk at være sammen med både deres far og mor, i stedet for kun at fokusere på opbevaring i pasningsinstitutioner. Et samfund, hvor 12 minutter bliver brugt til at kigge hinanden dybere i øjnene og forstærke menneskelige relationer, ikke til at arbejde mere.
Et samfund, hvor der er forskel på det maskuline og det feminine og hvor denne forskel hyldes og ikke bliver offer for ligemageri. Et samfund, hvor bæredygtig udvikling og livskvalitet er målsætningen for det politiske arbejde i stedet for hovedløs kortsigtet vækst. Et samfund, hvor vi ikke bare har et arbejde, men både har ret og pligt til en meningsfuld opgave i livet.
Denne samfundsvision kan både være svaret på velfærdsstatens krise, den økologiske krise og den åndelige krise og søgen efter mening som vi oplever i samfundet lige nu.
For: Hvorfor skal vækst-kritik kun komme fra den yderste venstrefløj?
Hvorfor lade enkelte partier tage patent på den grønne dagsorden, når den ligeså vel hører hjemme i den konservativt-kristendemokratiske tænkning?
Hvorfor skal liberalisterne have patent på begrebet frihed?
Og som den norske kristendemokrat Dagfinn Høybråten retorisk spørger i sin bog Pengene eller livet, der har inspireret til dette års valgkampsslogan for KD: Skal den socialdemokratisk-socialistiske alliance have patent på begrebet fællesskab?
Men vigtigst af alt: Skal centralisterne i højre og venstre side af folketingssalen mangle modspil og vinde den værdikamp, som der er alt for lidt fokus på:
Den nye værdikamp står mellem centralisering og decentralisering; mellem stordrift for enhver pris eller small is beautiful; mellem ensretning eller åndsfrihed; mellem økonomisk vækst eller bæredygtig udvikling; mellem nære fællesskaber eller store afstande og individualiseret fremmedgørelse; mellem forbrug som den nye religion eller modvækst og dematerialisering med fokus på livskvalitet og plads til åndelighed.
Dette er den nye kampplads, hvor Kampen for livet udkæmpes og det er nu, at vi som kristendemokrater skal erobre denne dagsorden, som er grundfæstet i vores principprogram. Vi kan bidrage med vores livsglade samfundsvision i ordets egentlige forstand.
Værdikampens nye arena dækker hele det økonomisk-politiske spektrum: Det gælder i den økonomiske debat, i den familiepolitiske debat og for energi- og miljøspørgsmål det er ikke kun på operationsgangen, at vi skal kæmpe for livet!
Som en del af den =34&cHash=ba5fcc9ab2bbdefd3676614066b1aec8]nordiske kristendemokratiske familie har vi en stærk miljø- og energipolitisk arv at løfte. Jens Steffensen var formand for miljø- og planudvalget i 80erne. Sjursen var energiminister i 90erne, og vores miljøminister i 80erne Christian Christensen levede videre i dette års valgmateriale med citatet Det er en central opgave at kæmpe for decentralisering.
Lad os befri miljøpolitikken og frigøre den fra højre-venstre konflikten. Det er både god borgerlig og god socialdemokratisk politik at arbejde for en grøn omstilling og 100 % decentral, vedvarende energi men for Kristendemokrater er energidemokrati en etisk pligt.
På denne baggrund ville det være en stor glæde for mig at profilere Kristendemokraterne som ny formand jeg kan være det udtryk for fornyelse og foryngelse, som jeg mener partiet har brug for. Det vil jeg gøre ved at være udadvendt, tværpolitisk, international og konkret: For et valg vindes ikke under valgkampen. Det vindes mellem valgene!
Derfor vil jeg føre en offensiv kampagne for indsamling af vælgererklæringer, så vi kan profilere den kristendemokratiske samfundsvision, rekruttere nye medlemmer, mobilisere den store masse af hjemløse vælgere efter de seneste ugers politiske hændelser, og hurtigt få indsamlet vælgererklæringer så vi står klar til en ny valgkamp.
Som midterparti har vi en unik mulighed for at binde Folketinget sammen ved at samarbejde med alle partier, og ikke hoppe med på den medieskabte højre-venstre-retorik, men forholde os til konkrete politiske spørgsmål.
Som kristendemokrater er vi en del af en stor europæisk politisk familie. De bånd vil jeg styrke, og internationalt vil jeg kæmpe for, at den særlige skandinaviske kristendemokratiske tradition med fokus grøn omstilling og styrkelse af civilsamfundet får ørenlyd og det har jeg gode muligheder fordi jeg også til daglig arbejder internationalt og er inspireret af kristendemokratiske tænkere også udenfor landets grænser.
Ved at komme med kvalificerede input i den dagsaktuelle debat kan vi også udenfor Folketinget gøre vores indflydelse gældende, og gøre opmærksomme på, at der også i dansk politik er en tredje vej den kristendemokratiske!