Kristendom er en fortolkningsreligion

I stedet for at citere fra bekendelsen og gemme sig bag dogmatikken, burde de Plan B-kritiske præster gå i dialog med moderne mennesker om tro - herunder begivenhederne, at Jesus gennem opstandelsen og himmelfart lever og regerer med Gud.

Det er alt for simpelt tænkt af de 70. Det er afgørende at kunne tale med kirkens medlemmer om, hvad der for os nu er essensen af Jesus forkyndelse og gudsbegrebets indhold. Folk lytter ofte kun til katekismen af høflighed. Bekendelsen er for lidt i kontakt med menneskers tanker og erfaringer om Gud.

Dåbsfolk vil gerne tale med mig om, hvordan vi tror Gud ud fra vores virkelighedserfaring. Gud føles åndeligt nærværende, men er usynlig for det moderne øje. Ud over erfaringen af noget guddommeligt, kender vi kristendommens Gud fra Jesus. Men Jesus er ikke lig med bekendelsen, gammel salmedigtning med en Herre-Gud eller højmessens ritualer. Det er fortolkning.

Kristendommen har fra sin begyndelse været en fortolkningsreligion. Jesus lod tilhørerne selv drage konklusioner af sine lignelser. Desuden kender vi alene Jesus gennem oldtidens troende. Evangeliernes forfattere konstruerede forskellige trosbilleder af Jesus.

Især må vi drøfte, om det gammeltestamentlige billede af Gud er lig med Jesus. For skolens bibelundervisning har ofte givet folk deres gudsbillede fra Det Gamle Testamente. Et billede af en Herre, det kan være svært at tro nogen virkelighed i dag.

Jesus forholdt sig heller ikke til et nutidigt verdensbillede og kultur, for han kendte den ikke. Så også når vi lytter til det, vi tolker som Jesus egne udsagn, må vi overveje, om nutiden kan dele hans opfattelse, eller om de er bundet af tid. Ville Jesus f.eks. have sagt, at det, vi spiser, ikke er urent, hvis han kendte til hygiejne? Ville det ukrænkelige frugtbare ægteskab, han henviste mennesker til, være den eneste orden for kærlighed, hvis han kendte moderne måder at forsørge sig og leve med kærligheden? Også for par af samme køn?

Mennesker ønsker en dialog om tro, i hvert fald hvor jeg har været i Kolding og København. Selv om mange udmærket kender trosbekendelsens indhold, tror mange, som ikke er kirkegængere, på Gud som en langt mere utydelig person eller livskilde.

De siger f.eks., at Gud er Han, som er større end os, og mennesker fornemmer, Han holder hånden over dem. Men samtidig erfarer folk, at verden er naturvidenskabelig og tilfældig. Derfor betyder menneskers religiøse erfaring af Guds omsorg ikke, at vi tror, Gud direkte intervenerer i verden. Så forsyns- og herre-billederne fra det gamle testamente lægges bag os.

Den dobbelthed mellem den empiriske verden og Gud, som en ikke-synlig væren, optager mennesker, som søger Gud. Det er uredeligt for mennnesker i dag, når præster blot hopper fra virkeligheden til Guds Ords virkelighed, som de 70 har lært det.

F.eks. når det gælder Skaberen. Dåbsforældre tænker over, om Gud sidder som en transcendent person udenfor i en helt anden virkelighed. Eller om Skaber skal forstås som en gennemstrømmende skabelseskraft i det skabte (panentheisme), der bevæger sig via biologi, via kærlighed, via ånd og ord. Vi kan ikke svare præcist på det. Og at Gud er større end vores forestilling, er indlysende.

Dåbsfolk tænker også over Jesus. Rigtig mange siger, at han var en religiøs mester. Han har givet os etik. Han havde guddommelig visdom. Til gengæld er mange i tvivl, om hvorvidt Jesus var "mere" guddommelig end et menneske med guddommelig indsigt. Måske fordi påskemorgen ikke betyder så meget. Jesu kærlighed og forsoningsdød betyder for dem ikke løskøbelse og frelse for synd. Snarere ser de i Jesus forsoning den guddommelige kærlighed og etik.

Der kan altså fra samtaler med mennesker i mit sogn også tegne sig flere måder at fortolke Jesus identitet som Guds søn. F.eks.: at mennesket Jesus besad guddommelig indsigt og guddommeligt liv, ja at Guds Ånd var til stede i ham. Da Jesus døde, viste han, at kærlighedens liv er Guds sande mening. Denne tro overgav han de troende, så den eller han opstod i dem. Om han fysisk opstod er af underordnet betydning i denne tolkning. Men der er både oprejsning af den fortabte og håb om, at opstandelsen er evig.

I stedet for at citere fra bekendelsen kunne de 70 præster diskutere, om en sådan tro er evangelisk.

Kristina Nilsson,
Sognepræst i Kolding