Kristendom, litteratur og historie er grundlaget for den danske kultur

Er vi virkelig kommet så langt i vort land, at vi på grund af politisk korrekthed skal afsværge vor kristne kulturarv af frygt for at støde ikke-kristne, spørger læser

Er det suspekt at elske Danmark, Dannebrog og den danske kultur i forhold til at være internationalt orienteret? Skal man begrænse indvandringen for at beskytte den danske kultur, eller skal man åbne for endnu større indvandring, så Danmark bliver et multikulturelt land?
Er det suspekt at elske Danmark, Dannebrog og den danske kultur i forhold til at være internationalt orienteret? Skal man begrænse indvandringen for at beskytte den danske kultur, eller skal man åbne for endnu større indvandring, så Danmark bliver et multikulturelt land?. Foto: Henrik Pyndt Sørensen.

Folketingsvalget og tiden derefter har afsløret, at den danske befolkning er delt af en dyb kulturkløft. De kulturradikale og venstreorienterede grupper, centreret i hovedstadsområdet, står på den ene side af kløften, og befolkningen i provinsen på den anden side.

De førstnævnte viste et udpræget udemokratisk sindelag ved at nedvurdere de mange vælgere i provinsen, der havde stemt på Dansk folkeparti, mens de selv stemte på Radikale Venstre og Enhedslisten, der er et marxistisk parti.

De største stridspunkter er forholdet til det nationale. Er det suspekt at elske Danmark, Dannebrog og den danske kultur i forhold til at være internationalt orienteret? Skal man begrænse indvandringen for at beskytte den danske kultur, eller skal man åbne for endnu større indvandring, så Danmark bliver et multikulturelt land?

Efter valget er der kommet endnu et emne på banen, der har vakt stor vrede og debat. Den nye regering har i sit regeringsgrundlag skrevet, at ”Danmark er et kristent land”. For de fleste danskere er det en selvfølgelighed, men udsagnet vakte stor opsigt og vrede hos de kulturradikale og i de aggressive ateistiske kredse med dagbladet Politiken i spidsen.

Jeg hilser formuleringen velkommen, da vi alt for længe har været berøringsangste over for kristendommen, og der er talrige eksempler:

Skoleledere, der ved julegudstjenester for eleverne forlangte, at der ikke blev bedt bønner eller krævede bestemte vers fjernet fra julesalmerne.

Salmer, der bliver sat i skammekrogen, som da jeg oplevede, at en mødeleder over for forsamlingen undskyldte, at man havde sunget Grundtvigs salme ”Nu falmer skoven trindt om land” med den begrundelse over for mig, at der kunne være ateister til stede!

Den forrige regerings første kirkeminister, Manu Sareen (R), kunne op til julen i 2011 ikke finde ud af at sende julekort med symboler på den kristne højtid. I stedet sendte han intetsigende årstidshilsener.

Den daværende undervisningsminister ville ændre faget kristendomsundervisning til religionsundervisning for at ligestille religionerne.

Da den nye forskningsminister, Esben Lunde Larsen, der som teolog og ph.d. er særdeles kvalificeret til sin nye opgave, erklærede, at han er kristen og tror på en skabende Gud, brød stormen løs, idet de samme kulturradikale og ateistiske kredse stemplede ham som uegnet til at være videnskabsminister! Grotesk, da der intet modsætningsforhold er mellem naturvidenskab og kristendom.

Er vi virkelig kommet så langt i vort land, at vi på grund af politisk korrekthed skal afsværge vor kristne kulturarv af frygt for at støde ikke-kristne?

Kristendommen, salmer, sange, dansk litteratur og historie er grundlaget for den danske kultur og sammenhængskraften i vort land. Netop arven fra Grundtvig har præget den danske kultur på alle disse områder de seneste 150 år, ligesom det har været forudsætningen for det enestående demokrati, som vore forfædre har opbygget og givet videre til os.

Dansk Flygtningehjælp har brugt mig flere gange, når nye flygtningegrupper skulle introduceres til det danske samfund. Hver gang sagde jeg til forældrene, at de nu var kommet til et land, hvis kultur hviler på et kristent grundlag, og det regnede jeg med, at de ville respektere, ligesom vi ville respektere deres kultur. Det gjorde disse forældre, og vi havde stor succes med at integrere deres børn på skolen og i det danske samfund.

Der må bygges bro over den dybe kulturkløft, der deler den danske befolkning, og det drejer sig primært om gensidig respekt og demokratisk sindelag. Vi får ikke bedre integration ved at undergrave vor egen kristne kultur, tværtimod. For hvis vi ikke respekterer vor egen kultur, kan vi ikke forvente, at de nye borgere med en anden kulturel baggrund skal gøre det.

Det ved jeg af erfaring efter 20 års arbejde med integration af flygtninge og indvandrere. Langt de fleste af dem ønsker ikke, at vi skal undergrave vor egen kultur, ligesom de selvfølgelig ønsker at beholde deres.

Der er religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed, for i Grundloven bliver det understreget, at den luthersk evangeliske kirke er den danske folkekirke.

Arne Sloth Kristoffersen er tidligere skoleinspektør og er nu skribent, foredragsholder, medlem af Hasseris Menighedsråd og kirkeværge