Kristendom og moral. Der findes ikke nogen særlig kristen etik

MIN KRONIKS (i Kristeligt Dagblad den 10.februar) anliggende var at fremstille en bibelsk teologi, som var inkluderende i forhold til homoseksuelle.

I sagens natur har nogle været negative i forhold til kronikkens konklusioner. De fleste af mine modstandere sår endog med deres argumenter tvivl om homoseksuelle som en del af den kristne kirke.

Men jeg har nu fremstillet en bibelsk teologi, der er inkluderende for homoseksuelle, og da bliver jeg af Asger Chr. Højlund den 24. februar i Kristeligt Dagblad anklaget for antinomisme (lovløshed), hvilket er en alvorlig anklage mod en luthersk teolog, og det er selvfølgelig heller ikke korrekt.

Det ville i dette tilfælde kun være korrekt, hvis man gik ud fra, at der findes en særlig etik eller lov for den kristne, som altså ikke inkluderer homoseksuelle. Jeg skal i denne kommentar påvise, at der ikke findes en særlig kristen etik.

Jeg vil i den forbindelse slet ikke argumentere for en velsignelseshandling eller lignende, men blot for den homoseksuelles fuldgyldige medlemskab af den kristne kirke på lige fod med alle andre døbte. Det tror jeg, efter den sidste måneds debat, er rigeligt i første omgang.

Talen om en særlig kristen etik kaldes i traditionen for "lovens tredje brug". Martin Luther beskrev lovens første brug, som er den almindelige lov, der sætter et beskyttende hegn omkring næsten (den almindelige straffelov), og lovens anden brug, der er en opdrager til Kristus (Gal. 3, 24), hvilket betyder, at når mennesket erfarer i sit liv, at man kommer til kort over for livets krav, så opdager man, at man har brug for en frelser.

LUTHER ANERKENDTE kun lovens første og anden brug. Lovens tredje brug, som altså er en særlig etik for den kristne og for det kristne liv, indføres i reformatorisk teologi særligt af Philipp Melanchthon (1497-1560). Men Martin Luther vil altså ikke høre tale om lovens tredje brug.

Dette ville også være umuligt for Luther, når man husker på hans berømte udsagn fra første del af de schmalkaldiske artikler om, at et menneske alene bliver retfærdigt ved troen, og at alt står og falder med denne artikel.

Derved kan der ikke være undtaget et særligt område (en særlig kristen lov og livsførelse), der er undtaget Kristi kors og opstandelse. For Martin Luther findes lovens tredje brug ikke og derved heller ikke nogen særlig kristen etik.

Søren Kierkegaard (1813-1855) følger i samme spor. I indledningen til "Begrebet Angest" (1844) taler han om den første og den anden etik. Den første etik er den almindelige etik, som kræves ved menneskelig omgang. Men den anden etik, er den etik, der "strander på synden ved angerens hjælp" (SKS 4, side 324), hvilket er præcis det samme som Luther udtrykte ved lovens anden brug. Hverken hos Luther eller Kierke- gaard er der plads til den særlige kristne etik, fordi Kristi kors altid har betydning.

DETTE TAGES OP af K.E. Løgstrup (1905-1981) i "Den etiske fordring" (1958). Her findes et helt afsnit under overskriften "Gives der en kristelig etik?". Løgstrup svarer i tråd med den evangeliske tradition nej. Løgstrup anfører, at Jesu fordring om kærlighed til næsten er radikal, hvilket betyder uopfyldelig (en beskrivelse af lovens anden brug), men at vi nedskriver radikaliteten ved at skabe etiske og moralske regler.

Jesu fordring om kærlighed til næsten er radikal, hvilket betyder, at vi ikke kan opfylde den, for hvis vi kunne, hvad skulle Jesus så på korset? Denne radikale fordring brydes i tidens prismer og skaber moralske regler, eksempelvis Paulus' regler om kvinders tildækning ved bøn, at kvinder skal tie i forsamlinger og altså udsagnene om homoseksuelle.

Problemet for mange af modstanderne (Peter V. Legarth, Asger Chr. Højlund, Steen Skovgaard, Jesper Bacher med flere) af en inkluderende holdning til homoseksuelle i den kristne kirke er, at de stirrer sig blinde på tidens prisme og ikke Jesu radikale fordring.

I denne kommentar har jeg påvist, at hverken Martin Luther, Søren Kierkegaard eller K.E. Løgstrup kan tilslutte sig en særlig kristen etik. Der gives ikke en særlig kristen moral eller etik og derved heller ikke særlige kristne leveregler, hvor homoseksualitet eksempelvis ikke kan være inkluderet. I tidens prismer kan det ske, at homoseksualitet bliver dømt ude, men moralske regler er ikke Jesu radikale fordring om at elske næsten.

Jesu Kristi kors stiller os alle lige uanset holdning og standpunkt. Når man indfører en lovens tredje brug som en særlig kristen etik, så nedskriver man Jesu Kristi kors og det budskab, der lyder fra det.

Thomas Reinholdt Rasmussen er sognepræst i Tversted-Uggerby Sogne