Prøv avisen

Kristendommens transformation: Forandring er nødvendig

"Vi kan nemt komme i den situation, at kirkeministeren engang enten er ateist eller har en helt anden religion," skriver debattør Foto: Terkel Broe Christensen Denmark

"Nutidens unge forbinder kristendommen med livsfilosofiske temaer og etiske dilemmaer," skriver Hans Krab Koed

Debatindlæg skrevet af Hans Krab Koed, lektor ved UC-Syddanmark, formand for Skt. Nicolai Sogns Menighedsråd, Christiansholmsvej 2, Vamdrup

FOLKEKIRKEN ER NØDT TIL at besinde sig på, at vi gamle på over 60 år ikke er fremtiden. Det er uheldigt, hvis vi blokerer for en ændring af kirkens styrelse, fordi vi godt kan lide det, som det er i dag.

Vi befinder os ofte meget godt uden at bemærke, at de unges forståelse af religion og kristendom ændres. Vi behøver ikke kirkeråd og ændringer og glemmer så ofte, at vi har et ansvar for, at folkekirken også er et godt tilbud til fremtidens medlemmer.

Nutidens unge forbinder kristendommen med livsfilosofiske temaer og etiske dilemmaer, hvorimod man tidligere forbandt kristendommen med de bibelske fortællinger.

Selvom bekendtgørelser både for folkeskole og læreruddannelse nævner de bibelske fortællinger som stof, der skal arbejdes med, overskygges det helt klart og meget dominerende af livsfilosofien, som vandt indpas i uddannelserne i begyndelsen af 1990erne.

LÆS OGSÅ:
Vi bør styrke folkekirkens tradition for magtspredning

Det har på den ene side gjort interessen og engagementet hos børn og unge større, samtidig med det har fjernet dem fra den kristne grundfortælling med det resultat, at de slet ikke eller næsten ikke fatter, hvad det er, der foregår i den traditionelle gudstjeneste, fordi alle læsninger både fra alter og prædikestol er helt ukendt stof.

Konsekvensen er, at unge siver langsomt ud af kirkens interessesfære med det resultat, at det bliver sværere at få unge med i kirkens dagligdag og virke, når det handler om styre, administration og råd.

LÆS OGSÅ:
Ingen ny folkekirke - blot små justeringer

Virkeligheden i dag og fremover gør, at man er nødt til at realisere Grundlovens paragraf 66, for fremover vil flere og flere af Folketingets medlemmer være uden for folkekirken og uden interesse i at varetage folkekirkens interesser.

Det vil blive sværere og sværere at finde interesserede medlemmer til kirkeudvalget, og vi kan nemt komme i den situation, at en kirkeminister engang enten er ateist eller har en helt anden religion.

Disse forhold og så det, at de unge ikke interesserer sig for administration og bureaukrati, hvis de vil med i råd og udvalg vedrørende folkekirken, gør, at vi er nødt til at omstrukturere.

Vi er nødt til at blive herre i eget hus. Det haster, og nu har vi chancen for selv at handle, før det er for sent.