Det er en klassisk problemstilling, Bertel Haarder står overfor med bibelhistorie i folkeskolen. Om hjemmets ansvar, og om hvad der er en skolens sag og en kirkens sag.
Diskussionen ved 1975-folkeskoleloven var præget af ungdomsoprør og kampen mod autoriteter. Resultatet blev, at de kulturbærende fag svækkedes, og vi fik en historieløshed, som vi nu lider under.
Jeg ønsker derfor Haarder lykke til at få styrket undervisningen i disse fag, og ikke mindst i kristendom, som led mest ved 75-loven.
Løsningen må være, at der undervises i de bibelske fortællinger, og at der gennemgås og synges salmer. Salmerne er dansk kernestof på linje med danske sange, som gennemgås og synges i dansk eller musikfag.
På de ældste klassetrin, i syvende, ottende og niende klasse er det nødvendigt også at undervise i fremmede religioner, derunder islam.
Gøres det kundskabsmeddelende, er der mindre grund til en fritagelsesbestemmelse, men det forudsætter, at der ikke finder bøn sted. Jeg har været tilhænger af fritagelsesbestemmelsen, men er kommet i tvivl, fordi den er umulig at administrere. Man kan ikke gå ud i hjemmene og tvinge forældre, som er ateister eller hører hjemme i en anden religion, til at fortælle de bibelske historier. Det vil være grotesk. Der er muligheden for at sætte børn i en friskole, som har samme opdragelsessyn som forældrene.
Jeg håber, Bertel Haarder vil kunne indgå et forlig om kristendom og religion i folkeskolen, også med Socialdemokraterne, de radikale og SF, for det har altid været bedst for roen i skolen med bredt flertal i Folketinget.
Det drejer sig om på én gang at give forsvarlig undervisning i kristendom
og at vise frisind over for mindretal. Det er den dan-ske måde at gøre det på.
Asger Baunsbak-Jensen
er præst, forfatter og
tidligere undervisningsdirektør