I den senere tid har der været et par sure indlæg her i avisen om amerikansk kulturimperialisme. Jeg tænker her på kritikken af den efterhånden udbredte fejring af halloween.
En læser skriver: For nogle af os er halloween et søgt fænomen, der intet har at gøre med den kristne protestantiske kirke i Danmark. Kættersk må indrømmes, at personligt er vi reelt heller ikke stødt på hverken allehelgensdag eller allesjælesdag i vor kristendomsundervisning. Vi lærte heller ikke noget om disse, vel i virkeligheden katolske helligdage i vor konfirmationsundervisning.
Det er sørgeligt, at en læser af Kristeligt Dagblad har så ringe kendskab til folkekirkens historie og tradition. I Kirkeordinansen af 1539 (godkendt af Luther) og i Danske Lov af 1683 fastlægges de kirkelige festdage i Danmark. Blandt disse er også allehelgensdag. Luther bryder med de pavelige på flere punkter, men ikke på dette punkt.
Jeg mener også, at det er underligt at gøre allehelgen til underholdning for børn. Teologisk har allehelgen to sider. Den ene side er de efterladtes sorg over tabet, den anden side er glæden ved, at den døde nu skal møde Gud. Læserbrevsskribenten burde glæde sig over fællesskabet mellem alle kristne kirkers fælles håb og tro.
Kristeligt set kan man ikke bruge halloween til underholdning med udklædning af børn som varulve, skeletter, spøgelser eller hekse.
Allehelgen er en fest, med Grundtvigs ord: Brister, alle helgengrave!. (Salmebogen nr. 241).
Paul Jørgensen er lektor i historie og religion på VUC Hvidovre-Amager