Kristentroens budskab er enkelt. Gud er kærlighed

Guds kærlighed hører aldrig op. Derfor må den hente hver eneste af os ud af fortabelsen og ind til evigt liv og glæde

Lyset i mørket tændes af kristentroens enkle og dybe budskab: Gud er kærlighed. Her samles alle tråde i Bibelen. -
Lyset i mørket tændes af kristentroens enkle og dybe budskab: Gud er kærlighed. Her samles alle tråde i Bibelen. -.

MIDT I MØRKET samler vi os om lyset. Midt i forvirring og rådvildhed samler vi os om det enkle, det dybe og det sande: Det, som man midt i alt, hvad der er svært, kan bygge sit liv på og være tryg ved. Det, hvoraf troen, håbet og kærligheden udspringer.

Lyset i mørket tændes af kristentroens enkle og dybe budskab: Gud er kærlighed. Her samles alle tråde i Bibelen. Det budskab er som solen, der sender sine stråler ud over jorden og menneskelivet og oplyser og opliver alt. Der er intet i Bibelen, som ikke står i en indre sammenhæng med den underfulde indsigt: Gud er kærlighed. Årsagen til, at Gud har skabt os, er skjult for vor forstand, men anes af troen.

Da Gud er kærlighed, må han skabe os i sit billede for at have nogen at elske, fordi kærlighed indebærer nærhed og fællesskab. Og jorden har Gud skabt for at give sig selv og os et rum at elske i. Kærlighed lader liv og glæde blive til. Guds kærlighed er den kraft, der holder livet oppe, så det ikke synker ned i intethed, og så Gud igen bliver ensom.

Af uforklarlige grunde gjorde vi oprør mod Guds kærlighed. Mon den blev for voldsom for os? Syndefaldet er vor afvisning af Guds kærlighed. Da Gud er fuldkommen kærlighed, holdt han ikke op med at elske os, for fuldkommen kærlighed kan aldrig være midlertidig. Den tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt. Kærligheden kan harmes over alt, hvad der står den imod, den kan skuffes og blive vred. Men skuffelsen og harmen betyder, at den søger nye veje, finder nye muligheder. For intet er for den ægte og sande kærlighed umuligt.

GUDS NYE VEJ, kærlighedens nye måde, er, at Gud kommer os nær som medmenneske. Som det menneske, vi kunne have været, hvis vi havde holdt os til den oprindelige kærlighed. Kærlighedens nye og underfulde midte er et lille nyfødt barn i en krybbe i en stald. Derfra stråler Guds kærligheds lys atter ud over jorden. Budskabet om den store glæde for hele menneskeheden blev først forkyndt for hyrderne på marken af Guds engel, så hans herlighed strålede om dem.

Også dette budskab blev modsagt og afvist, men dog taget til sig af mennesker, som budskabet blev til tro hos. Gud åbenbarede endnu en side af sin kærligheds inderste væsen: Den ofrer sig, den er selvhengivende. For ingen har større kærlighed end den at sætte sit liv til for sine venner. Og Guds venner er hvert eneste menneske, som han i kærlighed skabte i sit billede. Guds kærligheds højdepunkt, der af mennesker kunne opfattes som den dybeste fornedrelse, er hans hengivelse, hans korsoffer. Det er det underfulde, det ubegribelige, at Gud i sin kærlighed gik helt ind i syndige menneskers liv og smerte. Helt ind i døden for at hente sine faldne børn ind til nyt liv og glæde.

DER ER SÅ MEGET, som vi ikke kan forstå, men dog kan det underfulde gribe os ved Guds nåde: En tillid til, at det er sandt, at Gud elsker os. At intet kan skille os fra Guds kærlighed. At Gud aldrig opgiver sine elskede menneskebørn, men bliver ved og ved med at gå nye veje og finde nye muligheder for at få sin vilje igennem: at vi forenes med ham i kærlighed, og at vi kaldes til at være hans medarbejdere på hans kærlighedsriges udbredelse til hele den verden, som han elsker.

I lyset af dette enkle budskab skal alt i kristentroen forstås. Kirken har intet andet at fortælle, og der er intet andet, der er værd at høre: Gud elsker dig. Hans dom over dit fortabte liv tilvejebringer kærlighedens klarhed og indebærer tilgivelse og genoprettelse. Han skænker dig i sin nåde selv den tillid, hvormed du kan gribe hans kærlighed. Han lægger dig lovprisning i hjerte og på læber.

Så gælder det om Guds kærlighed, at den skaber og opretholder livet, at den er selvhengivende og når sit højdepunktet i Jesu korsdød, at den forsoner og fornyer og bliver ved, indtil døden er endeligt besejret, alting er gjort nyt, og Gud er blevet alt i alle.

Indtil hele skaberværket hele den skabte og faldne og genløste menneskehed fuldtonet kan deltage i den evige lovprisning af Gud, hvor hvert knæ skal bøje sig og hver tunge bekende, at Jesus Kristus er herre.

Guds kærlighed hører aldrig op. Derfor må den hente hver eneste af os ud af fortabelsen ind til evigt liv og glæde. Og tænk: Det har hans kristne menighed allerede fået lov til at opleve her og nu.

Kaj Mogensen,
sognepræst,
Hedegaardsvej 40,
Bedsted Thy