9. søndag efter trinitatis
Lukasevangeliet 12, 32-48
En fortælling om den hellige Frans gjorde dybt indtryk på mig, da jeg engang forberedte en familietur til Assisi. I de første, famlende år af det nye, asketiske broderskab skete det, at brødrene overnattede i en hytte. De var fattige, de var sultne, de frøs, og de var forfulgt af et uforstående samfund.
Om natten begyndte en af brødrene at græde, for det her var mere, end han kunne klare. Men i stedet for at bebrejde ham hans svaghed, holdt Frans om ham og trøstede ham. Han sagde så til ham, at dette liv var ikke for alle. Han skulle gå i fred, gå hjem til sin familie og sit tryggere liv.
I den ene af søndagens prædikentekster siger Jesus: ”Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene.” Herefter følger en lignelse om årvågne tjenere, der ikke kan vide, hvornår deres herre indfinder sig, men skal bruge tiden klogt og omsorgsfuldt. Peter undrer sig: ”Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?”
Sådan som jeg forstår denne tekst, svarer Jesus faktisk, at det ikke handler om alle. Det handler om menighedens stærkeste. Det er ikke alle, der skal sælge alt, hvad de ejer, og give det til de fattige. Alle skal være årvågne, men ikke alle har fået samme slags ansvar betroet. Lederne står til ansvar for at behandle ”karlene og pigerne” ordentligt!
Ikke alle har vejlederansvar, og ikke alle har lige stor indsigt i Guds vilje. Her afslører Jesus, at de, der har den største indsigt, også får den strengeste dom! Jo mere, vi har fået betroet, jo mere bliver der forlangt af os.
Jeg har mange gange mødt kristne, der var ved at knække halsen på de mest radikale formuleringer i Det Nye Testamente med forventninger og formaninger om en radikal livsførelse, evangeliserende livsstil og lydighed. Typisk er det de skrøbeligste, der pisker sig selv med de strengeste krav, men de krav handler ikke om alle!
De ressourcestærke kan ikke køre på frihjul eller lade sig bære af de svagere. Men samtidig er der nogle, hvis vigtigste ansvar i menigheden er deres villighed til at lade sig bære af de stærkere. At modtage andres hjælp er en tjeneste lige så bærende og definerende for kirken som de flotte, synlige tjenester. Og den kan du udøve med samme frimodighed og gode samvittighed. Der er brug for dig til dét – ikke til alt muligt andet.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.
"Ordet" er Kristeligt Dagblads daglige bibelrefleksion.