Kristne dogmer. Når treenighedslæren bliver for ekstremistisk

HVOR ER DET DOG beskæmmende at læse ekstremistiske tidehvervsteologers totalitære udlægning af treenighedslæren. En udlægning, der ikke egentlig har til formål at fortolke denne lære for at berige den kristne selvforståelse, men udelukkende at skabe konfrontation med islam.

Det gælder både Henrik Bang Møller, der i Kristeligt Dagblad den 6. maj går i rette med de københavnske bispekandidater, der åbenbart med en enkelt undtagelse har bekræftet, at muslimer og kristne tror på den samme Gud, samt Thomas Reinholdt Rasmussen, som i en kronik med overskriften "Korsmeditation" den 14. april lader sin forståelse af Jesu korsfæstelse munde ud i påstanden om, at Gud døde på korset.

Treenighedslæren er utrolig og fantastisk. At tænke sig enheden mellem den almægtige Skaber og Jesus Kristus er utroligt og fantastisk. Jeg vil ikke kalde det en sandhed. Sandheder er sådan noget, man fastslår, fordi man ikke orker at beskæftige sig mere med det, de handler om.

Væsentlige sandheder lever man med og under. I forhold til dem har man ikke behov for at sige punktum færdig, som Henrik Bang Møller gør det på skolemesterfacon i sit indlæg.

Det passer også meget dårligt med, at den tredje person i treenighedslæren er, som det hedder: den vejleder, der skal "vejlede jer i hele sandheden", som det hedder i Johannnesevangeliet. For så vidt rummer treenighedsforståelsen altså også et fremtidsperspektiv i retning af det, Paulus i 1.Korintherbrev beskriver med ordene: "Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud ...". Det vil måske derfor være rigtigere at sige, at treenighedsforståelsen er en måde at leve på og en måde at leve efter, end at den er en logisk og afsluttet lære.

Treenighedslæren angiver derfor for mig at se en "rummelighed" i den kristne gudsforståelse, som på én gang forener og frisætter Gud og mennesker i deres indbyrdes forhold og i, hvad deres er. Det gælder, hvad der er oppe, og hvad der er nede. Det gælder, hvad der er bag os, hos os og foran os; og det gælder, hvad der er åbenbaret, og hvad der endnu måtte være skjult.

En treenighedsforståelse, som vil samle sandheden i en eneste eksklusiv sandhed omkring kristologien, for eksempel, at det eneste, der er at sige om Gud, er, at "Gud er Kristus" (Henrik Bang Møller) eller "Gud døde på korset" (Thomas Reinholdt Rasmussen, er, hvad jeg vil kalde både totalitær og ekstremistisk teologi. Den tjener kun det formål at logre i takt til den politiske og folkelige islamofobi. Både derfor og af teologiske grunde skal den modsiges.

Peter Grønlykke,
sognepræst ved Sct.Marie Kirke,
Rosengade 18,
Sønderborg