Flygtningenævnets afgørelser, der nægter asyl til konkrete iranske og afghanske konvertitter fra islam til kristendommen, er yderst kritisable.
Nævnet henviser i sin afgørelse i en konkret sag til, at konvertitten blot kan rejse tilbage og leve med sin tro i det skjulte. Det vil i afghansk sammenhæng være det samme som at tvinge konvertitten til at deltage i gudstjenester og religiøse handlinger i en religion, som vedkommende ikke selv tilhører, ja, endog med overlæg har forladt.
LÆS OGSÅ: Kristne asylansøgere opfordres til at skjule deres tro
Udebliver en mandlig muslim i et lokalsamfund regelmæssigt fra fredagsbønnen, er det noget, der bliver bemærket, og der vil blive spurgt til det. Man vil vanskeligt kunne undgå det direkte spørgsmål: Er du murtadd? det vil sige frafalden.
Nævnets afgørelse henviser i øvrigt konvertitten til at give afkald på væsentlige dele af de rettigheder, som fremgår af paragraf 18, stk. 1 i Den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder, hvor der klart står:
LÆS OGSÅ: Konvertit-flygtninge har håbløse muligheder for asyl i Danmark
Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret skal omfatte frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning.Afghanistan har, så vidt et hurtigt opslag på internettet oplyser, både underskrevet og ratificeret denne pagt, men samtidig ved vi, at der er konvertitter, der ved afghanske domstole er blevet idømt dødsstraf for at have forladt islam. At dødsdommene måske ikke eksekveres, er irrelevant, for den afghanske regering har i de få højtprofilerede sager, der har været, sørget for, at de dømte har forladt landet og fået asyl i vestlige lande.