Kritik af verdensranglisten over kristenforfølgelser er forfejlet

Det er forsvarligt at fokusere på forfølgelsen af kristne alene af den grund, at hvor kristne forfølges, vil også andre minoriteter med stor sandsynlighed opleve forfølgelse, skriver generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen

Da Åbne Døre, Dansk Europamission og en række andre organisationer, der har hjælp til forfulgte kristne som speciale, er missionsorganisationer, er det ekstra legitimt at fremhæve kristenforfølgelse specifikt frem for menneskerettigheder generelt, fordi det er den kristne kirkes historiske erfaring, at martyrier og forfølgelser af kristne er med til at udbrede kristendommen blandt ikke-kristne, skriver debattør.
Da Åbne Døre, Dansk Europamission og en række andre organisationer, der har hjælp til forfulgte kristne som speciale, er missionsorganisationer, er det ekstra legitimt at fremhæve kristenforfølgelse specifikt frem for menneskerettigheder generelt, fordi det er den kristne kirkes historiske erfaring, at martyrier og forfølgelser af kristne er med til at udbrede kristendommen blandt ikke-kristne, skriver debattør. Foto: Iris.

ORGANISATIONEN Åbne Døres verdensrangliste over de lande, hvor kristne forfølges mest, er blevet kritiseret af forskellige årsager.

Da Dansk Europamission også har været repræsenteret på de internationale møder, hvor fagpersoner i religionsfrihed generelt og kristenforfølgelse specifikt har sat sig sammen for at finde fælles fodslag og enighed om parametre, ved jeg, som det også fremhæves i Kristeligt Dagblads artikel mandag den 8. februar, at det for det første kan diskuteres, hvornår der er tale om forfølgelse på grund af menneskers kristne tro, og for det andet, hvorvidt andre faktorer end det kristne tilhørsforhold spiller en rolle. Begge emner og flere med er blevet diskuteret livligt på møderne.

Alle er enige om, at billedet bliver overordentligt kompliceret, når man skal redegøre for forfølgelse af kristne tilhørende specifikke etniske grupper som i Myanmar og Vietnam, og det er også problematisk at anbringe et land som Nigeria, som det nu ligger på ranglisten, uden at man også redegør for landets humangeografiske kendetegn med opdelingen i en muslimsk domineret nordlig og en kristent domineret sydlig del.

Derudover er der de mange andre nuancer, som gør, at kristne - og for den sags skyld også andre - med indgående kendskab til landet, ikke helt kan genkende det billede, som Åbne Døres unuancerede statistikbaserede kort tegner.

KRITIKERNE SYNES dog ikke at være tilstrækkeligt opmærksomme på, at det enkle faktum, at et land dukker op på ranglisten, bør give anledning til bekymring for, om landets myndigheder har skænket religionsfriheden - ”alle menneskerettigheders moder”, som en tidligere leder af en ateistisk interesseorganisation kalder den - tilstrækkelig opmærksomhed.

Det er nemlig forsvarligt at fokusere på forfølgelsen af kristne alene af den grund, at hvor kristne forfølges, vil også andre minoriteter med stor sandsynlighed opleve forfølgelse. Det er desværre med al ønskelig tydelighed blevet demonstreret af Islamisk Stat, hvor kristne egentlig generelt er blevet behandlet en anelse bedre end yazidier og kakaier - for ikke at tale om shia-muslimer!

Det skyldes Islamisk Stats komplet ahistoriske, ja, faktisk antihistoriske tilgang til Koranen og sunnaen. Dansk Europamissions hjælp til forfulgte kristne i Irak og Syrien betyder også hjælp til mennesker tilhørende alle andre religiøse grupper, som må lide under krigshandlingerne.

I INDIEN bliver kristne forfulgt, men også muslimer har i mange år oplevet forfølgelser fra hinduekstremisters side. Noget lignende gælder Myanmar med et buddhistisk flertal, hvor etnicitet spiller en lige så stor rolle som religion, men hvor det igen kan siges, at når kristne forfølges, er det en indikator for en situation, hvor myndighederne tilsidesætter også andre mindretals menneskerettigheder, det være sig religiøse så vel som etniske mindretal.

Og kristne grupper, som hjælper de forfulgte kristne, hjælper også andre, som lider under myndighedernes hårde fremfærd.

Da Åbne Døre, Dansk Europamission og en række andre organisationer, der har hjælp til forfulgte kristne som speciale, er missionsorganisationer, er det ekstra legitimt at fremhæve kristenforfølgelse specifikt frem for menneskerettigheder generelt, fordi det er den kristne kirkes historiske erfaring, at martyrier og forfølgelser af kristne er med til at udbrede kristendommen blandt ikke-kristne (jeg taler af personlig erfaring her!) og til at vække de allerede kristne til et dybere åndelige liv med kompromisløs efterfølgelse af Jesus Kristus.

Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission, Drejervej 15, København NV