Prøv avisen

Kritik: Gadegaards synspunkter er besynderlige

Gadegaard skriver, at jeg foretager "en kortslutning" ved at påstå, at Danske Kirkers Råd bakker op om initiativet. Jamen, det har jeg ikke skrevet, skriver debattøren.

Hvis Anders Gadegaard havde læst mit indlæg grundigere, ville han have bemærket, at det paradoksale tankeeksperiment en kristen stormoské? alene findes i overskriften, skriver Poul Sebbelov

Poul Sebbelov, præst i den ortodokse kirke, har skrevet indlægget.
ANDERS GADEGAARD kommenterer i Kristeligt Dagblad den 19. oktober mit indlæg af 12. oktober angående støttekomitéen for en mulig stormoské i København og Gadegaards egen deltagelse i den komité.

LÆS OGSÅ: Gadegaard: Danske Kirkers Råd har aldrig udtalt sig om en stormoské

En besynderlig kommentar! Gadegaard klassificerer mig som uforstandig og som skyldig i begrebsforvirring og gør gældende, at jeg vist ikke kan være ved mine fulde fem, alt sammen fordi udtrykket en kristen stormoské optræder i mit indlæg.

Spørgsmålet er imidlertid, hvem det er, der forvirrer begreberne. Hvis Anders Gadegaard havde læst mit indlæg grundigere, ville han have bemærket, at det paradoksale tankeeksperiment en kristen stormoské? alene findes i overskriften, og at det dér følges af et spørgsmåltegn. En sådan sproglig konstruktion peger ikke på noget faktisk eksisterende, men tjener til at lede tanken hen på det helt utænkelige og dermed til at perspektivere den efterfølgende kritik.

Gadegaard skriver, at jeg foretager en kortslutning ved at påstå, at Danske Kirkers Råd bakker op om initiativet. Jamen, det har jeg ikke skrevet! I mit indlæg står, at det kommer til at fremstå, som om alle medlemskirker officielt støtter bygningen af en stormoské, når Danske Kirkers Råds formand optræder som initiativtager. Og at jeg derfor ønsker en behandling af denne sag i rådet. Det er jo noget helt andet.

Jeg burde have ventet med min kritik, til sagen havde været drøftet i Danske Kirkers Råd, hedder det videre fra Gadegaard. Men måske var det snarere formanden for rådet, som burde have ventet med offentligt at erklære sig for noget så kontroversielt som et markant islamisk bygningsværk, inden en intern drøftelse havde fundet sted.

Efter min opfattelse lader det sig ikke gøre i virkelighedens verden, at en leder, præst og formand for en kristen organisation optræder som privatperson til støtte for muslimske projekter.

Den megen efterfølgende medieomtale i aviser og radio omhandler da heller ikke privatpersonen Gadegaard, men derimod formanden og domprovsten.

Endelig har Gadegaard angiveligt svært ved at forstå, hvilken forbindelse der er mellem stormosképrojektet og så de vanskelige vilkår for kristne mindretal i de arabiske lande.

Det er ellers ikke vanskeligt at få øje på den forbindelse, der er i den foreliggende sag: Dansk-Arabisk Dialogkonference er et initiativ, som udgår fra Danske Kirkers Råd. Det har deltagelse fra Danmark, Libanon, Syrien, Irak, Emiraterne, Saudi-Arabien og Jordan og udgøres af fremtrædende muslimske og kristne ledere fra de nævnte lande.

Konferencen har holdt to møder i 2012 begge betalt af det danske udenrigsministerium. I slutdeklarationerne fra de to konferencer er der absolut ingen omtale af de kristne mindretals vanskelige stilling i de arabiske lande. Kun høflige almindeligheder om gensidig respekt og lige rettigheder.

Eneste undtagelse fra almindelighederne er, at punkt 6 fra mødet i september 2012 fastslår, at Vi forpligtede os til konkret at støtte op om det danske Muslimernes Fællesråds bestræbelser på at få bygget en stormoské.