Kritik: Ikke mere urørt skov

Ikke én eneste truet art i Danmark er afhængig af urørt skov, og derfor bør man vente med at udlægge mere skov, mener tidligere vicedirektør i Skov og Naturstyrelsen

Giver det større biologisk mangfoldighed, hvis skove i Danmark bliver udlagt som urørt skov? Det diskuteres på livet løs i Kristeligt Dagblads debatspalter i disse uger
Giver det større biologisk mangfoldighed, hvis skove i Danmark bliver udlagt som urørt skov? Det diskuteres på livet løs i Kristeligt Dagblads debatspalter i disse uger

DER ER MANGE GRØNNE organisationer, der ønsker mere urørt skov i Danmark. Verdens Skove så gerne al dansk skov udlagt urørt. Deres talsperson for de danske skove mener, at det er umuligt at beskytte biodiversitet og producere tømmer på samme areal.

LÆS OGSÅ: Mangfoldighed på trods af de seneste 200 års skovbrug

Det er jeg meget, meget uenig i. Det er tillige i modstrid med den certificeringsordning (Forest Stewardship Counsil), organisationen støtter. Danmarks Naturfredningsforening og Natur og Samfund er mere beskedne i deres ønsker. Det Økonomiske Råd anbefaler store skovarealer udlagt som urørt skov. Alt sammen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Naturvismændenes analyser og konklusioner er blevet anfægtet i kronikken her i Kristeligt Dagblad den 20. august.

Men hvad kan udlæg af mere urørt skov gøre for de truede dyr og planter, når opgaven er bevarelse af biodiversiteten i Danmark, som Danmark har forpligtet sig til?

LÆS OGSÅ: Urørt skov sikrer ikke biologisk mangfoldighed

Den biologiske mangfoldighed er ikke bare mængden af vilde dyr og planter. Den opdeles i genetisk diversitet, altså diversitet i en arts gener, artsdiversitet, altså diversitet mellem arter og økosystemdiversitet, altså diversitet på et højere organisationsplan, økosystemet

1) Genetisk diversitet: Umiddelbart er der ingen fidus i urørt skov. Hvis en truet art mangler plads til at udfolde sine gener altså behov for flere af de levesteder, den trives i skal man vel først og fremmest se på de steder, den lever i dag, og se, om man kan lave flere af den slags.

I den danske rødliste er der angivet i alt 1442 truede arter, hvoraf 65 arter er afhængige af gammel skov: 39 laver, 17 insekter, otte svampe og en havørn. Afhængig betyder, at rødlisten kun har angivet levested i gammel skov.

Jeg har dog medtaget samtidig angivelse af levested i kategorierne urørt skov, skovbryn og skovlysninger, træruiner og veterantræer, vindfælder og faldne stammer.

Men der er ingen af de truede arter, der kun er fundet i urørt skov. Der er derfor ikke én eneste truet art i Danmark, der er afhængig af urørt skov, og det er derfor ikke der, man behøver at se efter hjælp. Man behøver ikke gå til yderligheder, mindre kan gøre det.

2) Artsdiversitet: Udlæg af mere urørt skov giver os heller ikke flere arter i den danske flora og fauna. Genindvandring af forsvundne arter er selvfølgelig betinget af, at deres levesteder stadig findes. Sort stork er den eneste af rødlistens forsvundne arter med håb om genindvandring, der har levested i gammel og/eller urørt skov.

3) Økosystemdiversitet: Mere urørt skov er i sig selv et bidrag til mere biodiversitet: økosystemdiversitet. Og det vil da være en berigelse af den danske natur med lidt urørt skov hist og pist. Hvis vi da kan lide det. Men da ikke over det hele, vel? Og husk, at det ikke er for dyrene og planternes skyld, men for vores. Den urørte skov er ikke publikumsvenlig, snarere tværtom. Det ender i det rene roderi og svampeplukkere, botanikere, orienteringsløbere og mange andre skovgæster får meget svært ved at få deres ønsker til en skovtur opfyldt.

Den urørte skov urskoven, om man vil er intet paradis. Den er mystisk og menneskefjendsk og så uhyggelig som Eden i Lars von Triers film Antikrist, siger formanden for Natur og Samfund, Michael Stoltze. Se hans smukke indlæg i Kristelig Dagblad den 28. august.

I øvrigt er der i de senere år allerede udlagt en hel del urørt skov i statsskovene. Jeg synes, vi skal vente med at udlægge mere urørt skov, til vi har set, hvordan det, der allerede er gjort, virker.

Anders Erik Billeschou er konsulent og tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen