I en kommentar om Trykkefrihedsselskabets debatmøde på det netop overståede Folkemøde skriver Kristeligt Dagblad på forsiden i mandags, at det ”takket være Flemming Roses argumentation kom til at stå tindrende klart, hvor svært Trykkefrihedsselskabet har det med den ubetingede ytringsfrihed, som det i princippet selv hylder”.
I Trykkefrihedsselskabet er vi altså en slags hyklere.
Det er en grov påstand, som Kristeligt Dagblads skribent slet ikke underbygger. Det må være Wilders' synspunkter, han forveksler med Trykkefrihedsselskabets.
Men hvad i alverden har Wilders' holdninger med Trykkefrihedsselskabets at gøre - mere end Flemming Roses? Det er hen i vejret at påstå, at Trykkefrihedsselskabet ikke går ind for ubegrænset ytringsfrihed, fordi Wilders vil forbyde Koranen med mere.
I tidens løb har vi i Trykkefrihedsselskabet inviteret snesevis af politikere og debattører, der har holdninger, der ikke harmonerer med Trykkefrihedsselskabets, eksempelvis Per Clausen (EL), Zenia Stampe (R), afdøde Tøger Seidenfaden og mange andre.
Vores gæster og talere repræsenterer kun sig selv, ikke Trykkefrihedsselskabet, og Geert Wilders repræsenterer på ingen måde Trykkefrihedsselskabets holdninger, lige så lidt som Flemming Rose gør.
I forhold til debatten om forbud mod Koranen og moskéer, er Trykkefrihedsselskabets holdning på linje med Flemming Roses og ikke Geert Wilders', og det har den altid været.
Trykkefrihedsselskabet har med andre ord absolut ingen problemer med absolut ytringsfrihed. Vi har talrige gange forsvaret både revolutionære kommunisters, fascisters og islamisters ytringsfrihed, uanset hvor hadefuld deres tale er, så længe de ikke truer andre eller opfordrer til vold.
Det havde været en let sag for Kristeligt Dagblads skribent at finde beviser på det. I stedet valgte han at basere sin artikel på private fordomme. Resultatet er grov vildledning af læserne.
Torben Mark Pedersen og Katrine Winkel Holm er begge medlemmer af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse