SEBASTIAN MØLLER BAK er i kronikken den 16. oktober overrasket over interessen for danskhed i middelalderen og kommenterer to indlæg, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, herunder Michael Böss' omtale af min bog ”Danskhed i middelalderen” den 27. august.
Jeg er til gengæld overrasket over, at Bak polemiserer mod Böss' essay uden at have læst min bog. Bak kunne i det mindste have forholdt sig til min kronik ”Danskheden er ældre, end vi tror” den 19. juni, men det har han heller ikke gjort.
Bak mener, at det er en ”direkte usaglig” påstand fra Michael Böss' side, at jeg skulle være den første, der har nærlæst Saxo og derved fundet belæg for danskhed i hans værk. Ifølge Bak skulle Anders Leegaard Knudsen have været den første. Leegaard Knudsens bidrag bør sandelig fremhæves, hvilket jeg også gør i min bog, men det er nu ikke det samme, vi har forsket i.
Leegaard Knudsen har kort fortalt undersøgt den senere middelalders brug af Saxos værk, samt hvad det kan fortælle os om tilstedeværelsen af en dansk nationalbevidsthed på den tid. Men han har altså ikke foretaget en læsning af Saxos eget værk med henblik på at nå til bunds i Saxos syn på det nationale og det danske, sådan som jeg har. Så hvis Bak mener, jeg ikke er den første, der har foretaget en sådan læsning af Saxo, mangler han stadig at vise, hvem det da kan være.
I øvrigt er det pudsigt, at Bak ret efter at have fremhævet Leegaard Knudsens bidrag til forskningen forsøger at vise, at også middelalderhistorikere har hævdet, at det nationale ikke fandtes i middelalderen. Det gøres ved en henvisning til Ahasver von Brandt, der åbenbart i 1950'erne og 1960'erne hævdede, at middelalderen var ”prænational”. Det står så tilbage som et autoritativt udsagn, men der er jo løbet meget vand i åen siden 1960'erne, og Baks egen henvisning til Leegaard Knudsens forskning burde vel egentlig føre til, at der blev sat spørgsmålstegn ved en sådan påstand som von Brandts. Det samme kunne min afhandling ”Danskhed i middelalderen” føre til, hvis ellers Bak gad læse den.
Til slut kritiserer Bak noget, han kalder ”en historisk umulighed”: ”Desuagtet konkluderer Böss, at Wagner med god ret kan afvise 'forestillingen om, at tysktalende borgere i Holsten (...) følte sig lige så danske som dansktalende i rigets kerneterritorium'. Sandsynligvis drejer det sig her om Danmark på Saxos tid, men hvad menes der mon med de 'tysktalende borgere i Holsten' og 'rigets kerneterritorium'?”. Dette filosoferer Bak derefter over og nævner, at Saxo ikke har kendt til det forhold, at den danske konge efter 1460 var hertug over tysktalende i Holsten. Ja tak! Det er jeg (og helt sikkert også Michael Böss) da fuldt ud klar over! Hvis nu Bak havde læst min bog, inden han således polemiserede imod Böss' omtale af den, kunne han have sparet sig for alt dette gætværk. Så ville han vide, at jeg i min bog omtaler, at Valdemar Sejr på et tidspunkt havde underlagt sig Holsten og andre områder, men at ingen af disse efterfølgende regnedes som dele af Danmark.
Det forekommer ærligt talt mærkværdigt, at Sebastian Møller Bak forsøger at forholde sig kritisk til en omtale af en bog, han ikke har læst. Og hans kronik, hvis formål vist er at problematisere den påstand, at der også i middelalderen fandtes dansk identitet, og at der skelnedes mellem nationalt og udenlandsk, er derfor blevet noget underligt spilfægteri.
Adam Wagner, mag.art., Presteboligen, Lurøy, Norge