Prøv avisen
Global debat

Kritikere: Hagia Sophia er det seneste offer i Erdogans overlevelseskamp

Fredag den 24. juli var der for første gang i 86 år fredagsbøn i Hagia Sophia i Istanbul. Troende muslimer tog plads under de ortodokse mosaikker, som blev dækket til med gardiner under bønnen. – Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix.

Med omdannelsen af Hagia Sophia truer præsident Erdogan Tyrkiets sekulære islæt, men kritikere påpeger, at beslutningen mest af alt skal ses som et desperat forsøg på at vinde stemmer fra det kriseramte lands religiøse befolkning

For første gang i 86 år blev der i fredags holdt muslimsk bøn i Hagia Sophia i Istanbul. Tyrkiets nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, deltog i fredagsbønnen, hvor han reciterede vers fra Koranen og udtrykte sin begejstring over, at Hagia Sophia atter kunne vende tilbage til at tjene sit ”oprindelige” formål.

Hagia Sophia, der oprindeligt var en græsk-ortodoks katedral, blev lavet til en moské, da Konstantinopel faldt til Det Osmanniske Rige i 1453, men har siden 1935 fungeret som museum på ordre fra det moderne Tyrkiets grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk.

Omdannelsen af Hagia Sophia fra museum til moské har i lang tid været en ambition for præsident Erdogan, der i sin flirten med Tyrkiets islamiske rødder længe har været i gang med at nedbryde den sekularisme, som har gennemsyret landet siden Mustafa Kemal Atatürks tid.

Beslutningen om at omdanne det verdensberømte bygningsværk har delt vandene og er tidligere på måneden blevet kritiseret af blandt andet pave Frans og af FN’s kulturorganisation, Unesco.

I franske Le Monde begræder den tyrkiske forfatter og aktivist Asli Erdogan omdannelsen af Hagia Sophia, som hun ser som udtryk for det sekulære Tyrkiets endeligt.

”Erdogans regime demonstrerer, at Tyrkiet fra nu af vil følge Det Osmanniske Riges model. Regimet vil ikke længere gå op i Vestens moralske værdisæt, og det vil ikke lade småting som lov og demokrati stå i vejen for erobringen af den absolutte magt,” skriver hun.

Journalist og forfatter Frank Nord-hausen fra tyske Berliner Zeitung forholder sig også kritisk i forhold til omdannelsen af Hagia Sophia, men han er ikke overbevist om, at det skal ses som udtryk for, at Tyrkiet bevæger sig væk fra sekularismen. Han refererer til undersøgelser, som viser, at en stor del af den tyrkiske befolkning ser omdannelsen som en politisk afledningsmanøvre, der skal skjule, hvor skidt det står til med den tyrkiske økonomi oven på coronakrisen.

”Erdogan bliver konfronteret med sandheden om, at den moderne sekularisme har påvirket Tyrkiet. Sand-heden er, at den provestlige Atatürk, der oprindeligt lavede Hagia Sophia om til et museum, for længst har vundet,” skriver Frank Nordhausen.

Dette synspunkt går igen i en klumme i det regerings-kritiske tyrkiske dagblad Sözcü, hvor Rahmi Turan skriver, at Erdogan udelukkende har omdannet Hagia Sophia for selv at beholde magten.

”Tyrkiet klarer sig dårligt i forhold til økonomi, arbejdsløshed samt lov og retfærdighed, og regeringen taber stemmer. Før det går helt galt, kunne de beslutte sig for at udskrive valg for at udnytte det momentum, som Hagia Sophia har givet dem blandt religiøse vælgere. De er overbeviste om, at de har brugt ’Hagia Sophia-trumfkortet’ på det perfekte tidspunkt.”

I det tyrkiske dagblad Sabah, som bakker om op Erdogan, medgiver man, at præsidentens beslutning med al sandsynlighed er politisk motiveret, men alligevel vurderes det, at det var det rigtige at gøre.

”Vi var nødt til at vise, at vi ikke ville bukke under for det pres, som den kristne verden har udsat Tyrkiet for i de seneste år,” skriver avisen.