Ugens debat: Kritisabel kronik i Information og propagandister og rygtesmede i Danmarks Radio

Hvad tænkte Informations debatredaktør dog, da hun besluttede sig for at bringe kronik, hvori en mand beskrev drabet på sin femårige datter, spørger Kristian Østergaard i ugens debat

DR-journalist Christine Cordsen har været genstand for megen kritik i den forgangne uge, efter at hun i en analyse brugte ordet grisefarvet. Hun beskyldes af Morgenavisen Jyllands-Postens Palle Weis for at stemple en vælgergruppe. –
DR-journalist Christine Cordsen har været genstand for megen kritik i den forgangne uge, efter at hun i en analyse brugte ordet grisefarvet. Hun beskyldes af Morgenavisen Jyllands-Postens Palle Weis for at stemple en vælgergruppe. – . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

SELV HÅRDT PRØVEDE smagsdommere vendte det grønne ud af øjnene og søgte efter rælingen, da dagbladet Information i lørdags bragte en kronik, hvori en mand på lyrisk vis beskrev, hvorledes han i 1993 strangulerede sin femårige datter.

Hvad tænkte Informations debatredaktør dog, da hun besluttede sig for at bringe kronikken? Ja, Gry Inger Reiter forklarede, at det handlede om at stille det frie ord til rådighed for dem, som ikke blev hørt andre steder.

Kristeligt Dagblads lederskribent gendriver synspunktet ved at henvise til, at Information næppe ville bringe en dømt pædofils forsvar for sine ugerninger, og lederskribenten i Kristeligt Dagblad formoder, at ”ambitionen ikke var oplysning, men sensation og jagten på læsere”.

Hvad tænkte Informations debatredaktør dog, da hun besluttede sig for at bringe kronikken? Ja, Gry Inger Reiter forklarede, at det handlede om at stille det frie ord til rådighed for dem, som ikke blev hørt andre steder.
Hvad tænkte Informations debatredaktør dog, da hun besluttede sig for at bringe kronikken? Ja, Gry Inger Reiter forklarede, at det handlede om at stille det frie ord til rådighed for dem, som ikke blev hørt andre steder. Foto: Screenshot fra information.dk

Lige så lidt som Kristeligt Dagblads lederskribent er overbevist om betimeligheden af at bringe kronikken i Information, lige så lidt er klinisk psykolog Richardt Thomas Lionheart overbevist om sandfærdigheden i barnemorderens fremstilling ifølge Berlingske:

”Faderen kan ikke unde moderen glæden ved at opfostre et barn og finde lykken derigennem, og så går det ud over barnet (...). Han er ikke i dialog med nogen, og han får bare lov til at tale. Det er vrøvl. Og jeg ville aldrig have bragt den (kronikken, red.).”

En anden redaktør var også på banen i denne uge. Det var Morgenavisen Jyllands-Postens opinions- og eventredaktør Palle Weis, der i en klumme beskæftigede sig med ugens mest omtalte og omstridte adjektiv – nemlig ”grisefarvet”.

Det var DR’s politiske analytiker, Christine Cordsen, der efter statsministerens nytårstale postulerede, at Dansk Folkeparti vil føre Danmark til 1950’erne, ”hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet”. Og siden har debatten bølget.

Palle Weis finder Christine Cordsens ord både tankeløse og skamløse, fordi der under analytikerens saglige facade gemmer sig en grov påståelighed og et let skjult hovmod:

”Der lader til at være generel enighed om, at den hvide mand er skyld i det meste, og hvis han så samtidig stemmer på Dansk Folkeparti, så er han ikke bare grisefarvet, men hænger også fast i en håbløst forældet forestilling om det danske samfund. Mellem linjerne antydes det så også, at der er tale om racister, som kun vil omgive sig med mennesker med samme grisefarve som dem selv.”

Nyhedschefen for DR, Thomas Falbe, bad om godt vejr og beklagede i Morgenavisen Jyllands-Posten Christine Cordsens optræden, ”fordi det går over grænsen for nøgtern politisk analyse. Det var et forkert og uheldigt ordvalg at sige grisefarvet”.

DR var også i skudlinjen på en anden front. P1 har produceret programserien ”Speditørens død”, som handler om modstandsgruppen Speditøren og digteren Morten Nielsens død i 1944. Indtil nu har den gængse forklaring lydt, at Morten Nielsen døde under en vådeskudsulykke, men journalisten Martin Grønne antyder i ”Speditørens død”, at modstandsmanden Jørgen Haagen Schmith – kaldet Citronen – i virkeligheden myrdede Morten Nielsen.

I P1-serien ”Speditørens død” antyder journalisten, at modstandsmanden Jørgen Haagen Schmith – kaldet Citronen – i virkeligheden myrdede digteren Morten Nielsen. Spekulativ behandling af kilderne, mener historiker i Berlingske. –
I P1-serien ”Speditørens død” antyder journalisten, at modstandsmanden Jørgen Haagen Schmith – kaldet Citronen – i virkeligheden myrdede digteren Morten Nielsen. Spekulativ behandling af kilderne, mener historiker i Berlingske. – Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Begrundelsen skulle være den, at Morten Nielsen lå i med Citronens kone. Jakob Sørensen er lektor i historie, og han er ikke imponeret over trumfen, der klaskes i bordet, som den, der afgør sagen, som han skriver i Berlingske:

”Og mon ikke Nielsen havde en affære med Citronens kone – et belejligt motiv? Jo, siger Grønne, der er i hvert fald et brev, hvor Nielsen omtaler en affære med en gift kvinde – mon ikke det er Citronens kone?”.

Historikeren konkluderer i Berlingske: ”Serien er én lang spekulativ behandling af kilderne. Indicier bliver til beviser. Antagelser til fakta.”

Javist. Et jalousidrab er unægteligt mere spændende end en vådeskudsulykke, og hvem har lyst til at se på verden, som den ser ud fra morgen til aften? Nej, så er det langt sjovere at jonglere med rygter.

Men fakta er, at inden Jørgen Haagen Schmith den 15. oktober 1944 faldt for tyskernes kugler, havde han øvet en så stor indsats for Danmark, at den også må påkalde kommende generationers taknemmelighed.

Det samme kommer ikke nødvendigvis til at gælde for DR’s journalister.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.