Kritiske perspektiver på Luther og Reformationen

Illustration: Søren

Illustration: Søren Mosdal

Frederik Stjernfelt. – Foto Lars

Frederik Stjernfelt. – Foto Lars Krabbe/Polfoto. Foto: Lars Krabbe

Jens-André Herbener. –

Jens-André Herbener. – Foto: Jakob Dall/Polfoto

Bent Melchior. –

Bent Melchior. – Foto: Leif Tuxen

Bjørn Thomassen. –

Bjørn Thomassen. – Foto: Paw Gissel

Peter Tudvad. –

Peter Tudvad. – Foto: Jakob Dall/Polfoto

Det ærgre mig, at mange danskere er så ukritiske over for ham. Luther er ikke udtryk for tolerance og demokrati.
Peter Tudvad, filosof

Er det forestående reformationsjubilæum en folkekirkelig, forblændet og ukritisk hyldest af den store reformator Martin Luther? Vi skal turde forholde os kritisk til Luther og Reformationen, mener fem erklærede ikke-lutheranere, som her udfolder kritikken

Luthers gerninger i den sidste tredjedel af hans liv er kritisable, mener filosof og forfatter Peter Tudvad:

Peter Tudvad.

LUTHER STARTEDE GODT, men derefter gik det ned ad bakke, mener Peter Tudvad. Han har en forkærlighed for Luthers rebelske side, som dog ifølge Tudvad forsvandt i blodbad og jødehad efter bondeoprøret i Tyskland i 1525.

”Den Luther, der slog teserne op i Wittenberg og drog til Worms, vel vidende at han kunne blive brændt på kætterbålet, er enestående og fantastisk modig. Det kritisable begynder, da Luther opfordrede fyrsterne til at slå de bønder ihjel, som greb til våben på baggrund af hans egne idéer,” siger Peter Tudvad, der til daglig bor i Tyskland.

Med bondeoprøret og Luthers hadefulde holdning til jøder mener Peter Tudvad, at Luther påtvang det tyske folk en lydighedsfetichisme, der gjorde det svært for tyskerne at sige fra over for autoriteter. Det kom til udtryk i ekstrem form, da naziregimet fik lov at styre landet.

”Nazisterne gjorde jo Luther til deres germanske apostel, der retfærdiggjorde holocaust. Derfor er tyskerne kolossalt kritiske over for Luther, fordi man ved, hvad han har budt den tyske historie,” siger Peter Tudvad.

Han anerkender Luthers betydning for Danmark, men mener, at der skal være plads til kritik.

”Jeg har dyb respekt for Luther og kunne ikke drømme om at underkende hans betydning for vores civilisation. På den anden side kan det ærgre mig, at mange danskere er så ukritiske over for ham. I Danmark navngiver vi endda vores kirke efter ham. Luther er ikke udtryk for tolerance og demokrati. Og hvis det, som banede vejen for nazisternes uhyrligheder, til dels lå i Luthers tankegang, så skal vi tage det alvorligt, når vi har en kirke, som refererer til Luther.”

Det er nødvendigt at afskaffe myterne om Luther, mener professor i idéhistorie ved Aalborg Universitet Frederik Stjernfelt:

Frederik Stjernfelt.

Frederik Stjernfelt bliver direkte irriteret, når myter om Luther får lov at være almen sandhed. Som professor i idéhistorie mener han, at myterne om Reformationen skal punkteres.

”Den allerstørste myte er, at Luther lavede et skel mellem stat og kirke. Han gjorde jo det stik modsatte. Han sad som international ekspert i Wittenberg og coachede fyrster om, hvordan de skulle grundlægge statskirker. Han opfandt statskirken,” siger Frederik Stjernfelt og henviser til, at eksempelvis Kong Christian III i Danmark blev kirkens øverste, da han med Luthers hjælp udrullede Reformationen i Danmark.

Stjernfelt mener, at mange teologer tolker Luthers toregimentelære som en adskillelse af eller skelnen mellem stat og kirke. De tager fejl, mener han.

”Det er underligt, at toregimentelæren fejlfortolkes af så mange teologer. Mange tror, at kirken tilhører det åndelige, men det fremgår altså meget tydeligt, at kirken tilhører det verdslige regimente. Det eneste, der tilhører det åndelige, er den usynlige kirke, som kun er for de virkeligt troende,” siger han og stiller sig i kontrast til opfattelsen af, at Luther ønskede at splitte kirke og stat som et opgør mod magtcentralisering.

”I Danmark blev kongen en slags overbiskop og præsterne hans embedsmænd, og det strammede kirkens greb om befolkningen. Der var ingen frihed til at tolke Bibelen, som man selv ville,” siger Frederik Stjernfelt. Han mener dog, det er nødvendigt at forstå Luther.

”Når man fejlfortolker Luther, fejlfortolker man også der, hvor moderniteten kommer fra. Og faktum er, at lutheranerne har taget meget af æren fra oplysningen,” siger han.

Forestillingen om Luther som det moderne samfunds skaber er forfejlet, siger religionshistoriker Jens-André Herbener:

Jens-André Herbener.

For religionshistorikeren Jens-André Herbener er religiøse tilhørsforhold underordnede, når det handler om at afkode Luthers betydning for samfundet. I det spørgsmål er det udelukkende historiske fakta, der tæller, og ifølge Herbener taler historien imod forestillingen om Luther som stifter af det moderne samfund.

”Det moderne Nordvesteuropa er groft sagt opstået som en modreaktion på tidlig protestantisme. Luther krævede, at alle skulle udvise nærmest ubegrænset lydighed over for fyrsterne, som han anså for Guds redskaber på Jorden, og den tanke står på mange måder i decideret modsætning til de idealer, som præger nutidens verden,” siger Herbener, der mener, at det moderne samfund har sin rod i 1700-tallets oplysningstid.

”Vi gik den forkerte vej efter Reformationen. Vi fik en mere totalitær statsmagt, og vi fik flere hekseafbrændinger og mere censur. Det var først i oplysningstiden, man begyndte at opponere imod det for alvor,” siger Jens-André Herbener.

Ifølge Herbener indeholdt Kirkeordinansen fra 1537 en opfordring til censur af bøger, som ikke var forenelige med luthersk kristendom. Og få år efter fandt de første hekseafbrændinger sted som følge af blandt andet Luthers tanker. Derfor mener Herbener, at det moderne Nordvesteuropa snarere er en modreaktion på Luthers idéer, og ligesom andre kritikere af Luther mener han, at der er blevet skabt et alt for ensidigt billede af reformatoren.

”Jeg mener, at vi har fået et billede af Luther, som er alt for positivt. Nogle af hans tanker er sympatiske, men forestillingen om, at Luther er banebrydende for det moderne samfund, er forkert og ahistorisk.”

Martin Luthers jødehad er definerende for den måde, jødedommen opfatter Luther, siger tidligere overrabbiner Bent Melchior:

Bent Melchior.

Martin Luthers skrift ”Om jøderne og deres løgne” fra 1543 afslørede en stærkt antisemitisk reformator. Her sammenlignes jøder blandt andet med giftige krybdyr, og deres skole kaldtes Satans rede. Derfor har jødedommen svært ved at forbinde Luther med noget positivt, mener tidligere overabbiner Bent Melchior.

”Han kom ind i en gyde, hvor han ikke skulle have været. Det har forhindret, at personen Luther kan opfattes med kærlighed i jødedommen. Det er jo klart,” siger Bent Melchior.

Han mener, at Luther blev fornærmet, da jøderne ikke fandt hans version af kristendommen spiselig, hvilket fremprovokerede Luthers modstand mod jøder mod slutningen af hans liv.

Derfor spiller Luther som person ingen rolle i jødedommen.

”Luther spiller ingen rolle i den jødiske teologi, men hele reformationstanken er vi sympatisk indstillede over for. Under visse omstændigheder har jøder en tendens til at have sympati for de reformerte kirker,” siger han og henviser til, at jøder ofte led samme forfulgte skæbne som mange andre reformerte kirkesamfund.

”Vi er gået meget langt i fællesskabet med den lutherske kirke, men vi er ikke gået langt i fælleskabet om Luther som person,” siger Bent Melchior.

Reformationen var en overgang til et samfund, som var endnu mere intolerant end før, siger samfundsforsker på Roskilde Universitet, Bjørn Thomassen:

Bjørn Thomassen.

Lektor Bjørn Thomassen har levet i mere end 20 år i katolske lande og er katolik. Derfor er hans syn på Reformationen også præget af, hvordan den opfattes uden for Danmarks grænser. Reformationen er ifølge Thomassen et skrækeksempel på, hvordan historie kan misfortolkes

”Vi skal gøre op med hele idéen om, at Reformationen er en frihedsbevægelse, der sætter det enkelte menneske fri og afskaffer autoriteterne. Reformationen i Danmark er på alle ledder og kanter elitestyret og magtcentreret,” siger Bjørn Thomassen.

Han mener, at kong Christian III, der gennemførte Reformationen med Luthers hjælp, blot erstattede det katolske styre med et andet endnu mere magtbegærligt system, der forsøgte at kontrollere menneskene via kirken.

”De lutherske superintendenter (biskopper, red.) gennemregulerede det religiøse liv på et helt andet plan, end man havde prøvet før,” siger Bjørn Thomassen og peger på, at der blev sat hårdt ind imod for eksempel tilbedelsen af Jomfru Maria.

Han pointerer, at man ikke kan klandre Luther for ikke at indføre demokrati, da det ikke eksisterede i samtiden. Men ifølge Thomassen er blot tanken om Luther som forpost til et tolerant og demokratisk samfund stadig helt ved siden af.

”Synet på anderledes tænkende blev radikalt, og Luthers ord var fyldt med had. Idéen om, at vi blev mere tolerante og mere inkluderende, er helt forkert. Reformationen, som den blev formet af Luther, førte til en intolerance, som gennemsyrede statens institutioner. Derfor er det svært at pege på, at Reformationen førte til det demokrati, vi har i dag,” siger han.