Prøv avisen
Debat

Ja tak til kultur på recept

Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Kunst og kultur fremmer sundhed og trivsel

Siden regeringen afsatte otte millioner kroner i SATS-puljemidler til ”Kultur på recept”, er interessen for, hvordan kunst og kultur kan være med til at løfte danskernes sundhed og trivsel, vokset. Aktiviteterne er mange og spænder fra guidet fælleslæsning for depressions- og stressramte, kor for KOL-patienter, dans med parkinson-patienter, billedkunst i psykiatrien, dans- og musiktiltag målrettet borgere med demens og meget mere. Flere af landets kommuner er gået i gang med at udvikle og gennemføre kunst- og kulturtiltag, som er rettet mod at styrke borgernes sundhed.

Den øgede danske opmærksomhed og vilje til at se kunst og kultur som sundhedsfremmende gør det yderst relevant at forholde sig til en netop udgivet politisk rapport fra Storbritannien, ”Creative Health: The Arts for Health and Wellbeing”. Rapporten sætter fokus på, hvordan kunst- og kulturaktiviteter kan forbedre og fremme både somatisk og mental sundhed hos en bred del af befolkningen, der inkluderer både patienter på hospitalet, sygemeldte borgere, ældre mennesker, familier, unge og børn.

Med omkring 30 års erfaring i Storbritannien i brugen af kunst- og kulturaktiviteter som kliniske interventioner, terapeutiske og rammesatte tiltag, er rapporten, som er udarbejdet af en tværpolitisk parlamentarisk gruppe for kunst, sundhed og trivsel, ikke baseret på tilfældige eller irrelevante bidrag, men funderet på forskningsresultater og evalueringer samt samtaler og diskussioner med over 300 eksperter, praktikere, patienter, forskere, fonde og så videre blandt andet med deltagelse fra Danmark, idet den danske version af ”Kultur på recept”-konceptet blev fremlagt i House of Lords i det britiske parlament. På baggrund af de mange fagkyndige bidrag giver rapporten det første større og bredt dækkende billede af feltet og de sundhedsfremmende effekter, og rapporten kommer med en række anbefalinger for det tværfaglige sundhedsfelts fremadrettede udvikling.

Anbefalingerne i rapporten, som det har taget to år at udarbejde, understreger vigtigheden af, at der laves tværpolitiske strategier, der understøtter projekter og tiltag både i kliniske og ikke-kliniske sammenhænge, og at patientforeninger og andre organisationer i samarbejde med kunst- og kulturinstitutioner arbejder fokuseret på, at sundhed og trivsel gennem kunst- og kulturdeltagelse bliver indlejret som en naturlig del af social- og sundhedsplejen generelt. Det anbefales også, at sundhedsmyndighederne udpeger nøglepersoner med ansvar for at udvikle institutionel politik for kultur, sundhed og trivsel i nationale og lokale tiltag, samt at både sundhedsfaglige- og kunstuddannelsesinstitutter inkluderer moduler dedikeret til at undervise i kunsten og kulturens bidrag til sundhed og trivsel i forskellig kontekst.

Endvidere er de tre centrale budskaber i rapporten:

- at kunst og kultur kan hjælpe os med genoptræning og kan bidrage til et liv med varig forbedret livskvalitet.

- at kunst og kultur kan bidrage til de store sociale og sundhedsudfordringer knyttet til at forbedre tiltag i pleje, aldring, længerevarende sygdom, ensomhed og mental sundhed.

- at brugen af kunst og kultur kan spare penge i social- og sundhedspleje.

Disse anbefalinger og budskaber kan i høj grad også overføres og forankres i en dansk kontekst, så såvel tiltagene inden for for eksempel ”Kultur på recept” samt den generelle udvikling inden for feltet styrkes og forbedres. Med de mange udfordringer i social- og sundhedssystemet i Danmark kunne man forestille sig, at kultur- og sundhedsfeltet blev tildelt mere politisk bevågenhed, dels fordi der ifølge den britiske rapport er økonomiske besparelser at hente ud over de sundhedsmæssige fordele, der naturligvis er for både borgere, patienter og sundhedsfagligt personale. En sidegevinst er desuden flere besøgende på vores kulturelle institutioner som gallerier, museer, biblioteker og teatre. På den måde er investering i feltet både en samfundsøkonomisk gevinst og en gevinst i forhold til at øge antallet af gæster på kulturinstitutionerne.

Men uden politisk opbakning – også i kroner og øre – såvel lokalt som nationalt, kan man ikke lykkes. I dag er der ringe vilkår for både praksis og forskning. Herudover kræver kultur- og sundsfeltet en tværfaglig tilgang, hvor social- og sundhedsmyndigheder på et overordnet niveau arbejder sammen med kulturssektoren og sikrer, at strategiske tilgange og økonomiske hensyn ikke spænder ben for hinanden.

Anita Jensen er ph.d., postdoc, Aalborg Universitet.