Ugens debat: Kulturens magthavere, politisk grundtvigianisme og hvide mennesker 'non grata'

Borgerligt tænkende danskere bør engagere sig mere i kulturlivet, lød det i denne uge fra Anders Krab Johansen, administrerende direktør i Berlingske Media. Kristian Østergaard følger op på ugens debat

Der mangler borgerlige højskolelærere, præster og lærere, for åndslivet trænger til at blive iltet af nye tanker. Det mener administrerende direktør for Berlingske Media Anders Krab-Johansen i Berlingske. Her ses kunsthøjskolen Engelsholm Højskole i Bredsten. –
Der mangler borgerlige højskolelærere, præster og lærere, for åndslivet trænger til at blive iltet af nye tanker. Det mener administrerende direktør for Berlingske Media Anders Krab-Johansen i Berlingske. Her ses kunsthøjskolen Engelsholm Højskole i Bredsten. – . Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

ADMINISTRERENDE direktør for Berlingske Media Anders Krab- Johansen skrev i Berlingske, at ”de røde overtager dannelsen”.

Anders Krab-Johansen forklarede, at han var vokset op som søn af en præst og en lærer og i en tid, hvor det var almindeligt med liberale kræfter ansat i højskoleverdenen og præster af borgerlig observans i folkekirken.

Aktuelt noterede Anders Krab-Johansen sig, ”at det politiske ståsted er systematisk skævt fordelt hos de mennesker, som driver dannelsen”.

Hvis det alene var præster, lærere og højskolelærere, der stemte, så ville Folketinget således ”have blodrødt flertal bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet og De Radikale”.

Anders Krab-Johansen slutter sin kommentar med en opfordring til borgerligt tænkende danskere om at engagere sig i kulturlivet, fordi – ja, fordi åndslivet trænger til at blive iltet af nye tanker, så det ikke bare handler om at være på bølgelængde med den politiske korrekthed. Ensretning af dannelsen resulterer i tamme, ligegyldige og forudsigelige resultater.

Identitetspolitik i Grundtvigs ånd?

Ensretning handlede det også om i den analyse, Kåre Gade leverede på Kirke.dk, hvor han skriver om ”Priden og kirkerne”. Kåre Gade nævner, at ”den regnbuefarvede hilsen fra kommunikationsbunkeren i Aabyhøj kunne tolkes, som om LGBT-festlighederne er noget, der kun findes én mening om i folkekirken”.

”Kommunikationsbunkeren”, som Gade henviser til, er portalen folkekirken.dk, der repræsenterer folkekirken, men som med sin videohilsen ”God Pride” jo kan siges at bedrive propaganda for offentlige midler.

Folkekirke-præster higer efter anerkendelse fra LGBT-miljøet, skriver Kåre Gade på Kirke.dk. Her ses Stefanskirken på Nørrebro i København i regnbueflag i forbindelse med Copenhagen Pride i sidste uge. –
Folkekirke-præster higer efter anerkendelse fra LGBT-miljøet, skriver Kåre Gade på Kirke.dk. Her ses Stefanskirken på Nørrebro i København i regnbueflag i forbindelse med Copenhagen Pride i sidste uge. – Foto: Christian Lindgren/ Ritzau Scanpix

Skønt kirken ifølge Kåre Gade ikke har det bedste ry i LBGT-miljøet, angler folkekirkepræster alligevel efter anerkendelse herfra. Sankt Jakobs Kirke i København afholdt Pride-gudstjeneste, og Grundtvigsk Forum afslørede vinderen i konkurrencen om at skrive en børnebog, hvori en LBGT-person optræder. Det blev Anne Sofie Allermann, der tog prisen med ”En fin sten”, fremgår det af Grundtvigsk Forums Facebook-profil.

”En fin sten” er målrettet børn i aldersgruppen tre-seks år, der her kan erfare, at ”en pingvin kan vise sig at være en søløve eller måske en haj. Ligesom en lille pige kan vise sig at gemme på en dreng indeni”, som juryen udtaler. Grundtvigsk Forum oplyser, at fortællingen skal give anskuelsesundervisning i, ”at sandheden afhænger af, hvorfra man ser den”. Denne sætning lyder som revet ud af den identitetspolitiske dagsorden. Kyndige udi Grundtvig vil vide, at salmedigteren og folkevækkeren hævdede det modsatte synspunkt med sine tanker om folkelighed.

Hvide mennesker er ikke velkomne

Så hvad laver nutidens grundtvigianere på den identitetspolitiske galej? Ja, det er ikke sådan lige at svare på, men redaktøren af Kirke.dk konstaterer, at ”det grundtvigske åndsfrihedsbegreb har trange kår i dagens identitetspolitiske klima, hvor det kan være svært for selv de mest fremmelige at følge med udviklingen”.

Her tænker Kåre Gade på en forsideartikel i Politiken, der beskrev den alternative Nørrebro Pride, hvor hvide skulle gå bagerst og gøre rent efter ikke-hvide homoseksuelle og transpersoner med handicap. Dette udløste hovedrysten og misbilligelse hos aktivisten Oline Marie Andersen i Politiken, der var skuffet over, at det af mange Instagram-opslag fremgik, at Nørrebro Pride-festens ubetingede højdepunkt havde bestået i, at hvide mennesker var blevet smidt ud fra festen. Deres tilstedeværelse var uønsket – alene fordi de var så ”uheldige” at være født som hvide. Skam få den, der tænker ilde om homoseksuelle eller sorte, men er det ikke lige så angribeligt at hetze mod hvide heteroseksuelle?

På Nørrebro Pride i sidste weekend skulle hvide gå bagerst. ”Skam få den, der tænker ilde om homoseksuelle eller sorte, men er det ikke lige så angribeligt at hetze mod hvide heteroseksuelle?”, skriver Kristian Østergaard. Her ses Nørrebro Pride i 2018. –
På Nørrebro Pride i sidste weekend skulle hvide gå bagerst. ”Skam få den, der tænker ilde om homoseksuelle eller sorte, men er det ikke lige så angribeligt at hetze mod hvide heteroseksuelle?”, skriver Kristian Østergaard. Her ses Nørrebro Pride i 2018. – Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Kåre Gade gætter på, hvad der var sket, hvis folkekirken havde deltaget i Nørrebro Pride: ”Mon ikke kirken var blevet bedt om at krybe på knæene allerbagest i den parade?”.

Ja, og man kunne spørge, om det er helt oplagt, at folkekirken forbrødrer sig med LBGT-bevægelsen? Kan man ikke komme til at bøje sig så meget for tidens strømninger, at man bliver krumrygget

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.