I den seneste tid har bekymrende historier om børn og unges oplevelser online fyldt medierne. Den 9. marts fortalte DR's "P1 Morgen" om, hvordan en ung kvinde skar sig selv i armene og delte det på såkaldte priv-netværk på Instagram. Og i forrige uge, den 2. marts, fortalte blandt andre Kristeligt Dagblad om en rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden, der viste, at 4 ud af 10 børn og unge i 5. og 8. klasse har oplevet noget ubehageligt eller uønsket på nettet inden for et halvt år. Eksemplerne viser, at vi skal være bedre til at tøjle techgiganterne.
Regeringen tager børn og unges trivsel på nettet meget alvorligt. Vi skal ikke overlade dem til techgiganternes afhængighedsalgoritmer eller lade dem være alene om at håndtere de ubehagelige oplevelser, der finder sted, når de sidder med iPad'en eller mobilen på børneværelset. Derfor skal techgiganterne i langt højere grad forpligtes til at vurdere og modvirke mulige skadevirkninger af deres tjenester.
Børns Vilkår har en række gode anbefalinger til, hvordan forældre og skoler kan hjælpe. Men vi har helt klart også et politisk ansvar for at lære børn og unge at begå sig online og klæde forældrene på. Det skal vi blandt andet løfte gennem Medierådet for børn og unge, der oplyser og rådgiver om børn og unges brug af digitale medier.
EU har med forordningen om digitale tjenester, der snart træder fuldt i kraft, taget et vigtigt skridt i arbejdet med at tøjle techgiganterne og sikre mere demokratisk kontrol med algoritmerne. Forordningen skal sikre et sikkert og ansvarligt miljø online og stiller blandt andet krav om, at de digitale tjenester skal sikre en høj grad af privatliv, beskyttelse og sikkerhed for mindreårige. Her skal vi skubbe på for, at techgiganterne efterlever de nye regler, så forordningens gode intentioner bliver omsat til reel handling.
Børns Vilkår har foreslået, at sociale medier og digitale platforme skal være forpligtede til at oplyse brugerne om, hvordan man anmelder grænseoverskridende indhold på platformen. Det ser jeg som et oplagt emne for den kommission for det gode børne- og ungdomsliv, regeringen vil nedsætte.
I regeringen planlægger vi også at udarbejde en hvidbog med initiativer, der kan beskytte børns færden på internettet. Her kan vi eksempelvis se på, hvordan vi undgår, at børn bliver sluppet løs på de sociale medier i en alt for tidlig alder. Mange af de mest populære sociale medier har en aldersgrænse på 13 år. Men da aldersverificering ikke er påkrævet, ved vi ikke, hvor mange brugere, der i virkeligheden er under 13. I min optik burde platformene gøre meget mere for at håndhæve aldersgrænserne.
Som kulturminister arbejder jeg her i foråret på at indgå en tilpasset medieaftale. Her vil jeg blandt andet arbejde videre med planerne om et center for tech og demokrati, der skal skabe mere viden om techgiganternes effekter på demokrati, sammenhængskraft og trivsel samt give os endnu flere idéer til, hvad vi kan gøre fra politisk hold.
Senere på ugen rejser jeg til USA, hvor jeg blandt andet skal mødes med Meta, der ejer både Facebook og Instagram, og en håndfuld andre techvirksomheder. Her vil vi også fortælle techgiganterne, hvor vigtigt hensynet til børn og unge og en tryg tilværelse på nettet er. Det skal vi arbejde videre med herhjemme, når jeg er tilbage. Jeg vil gerne gøre Danmark til et foregangsland for, hvordan udfordringerne kan løses.
Det kan ikke ske med et fingerknips. Vi kommer til at tage hårdt fat, og det bliver et langt, sejt træk.
Jakob Engel-Schmidt er kulturminister og folketingsmedlem for Moderaterne.