Prøv avisen

Kulturmuslimer og kulturkristne

Hørte man ikke mandagens udgave af radiogrogrammet "Folk og kirke" så vær endelig opmærksom på genud-sendelsen søndag aften. Dér får programvært Kåre Gade belyst nogle teologiske og religionshistoriske begreber og problemstillinger af stor aktuel betydning.

For eksempel er det i mange socialpolitiske sammenhænge på forhånd meget afgørende, om parterne i lokale etniske konflikter betragter sig som kulturmuslimer og kulturkristne eller ej. I bekræftende fald er problemerne til at tale om og en løsning inden for rækkevidde.

For ved kulturmuslimer og kulturkristne må man forstå, at der er tale om folk, der ene og alene føler sig forbundne til henholdsvis islam og kristendom på grund af historie, opdragelse, vaner og traditioner. Det er ikke egentlige trosspørgsmål og religiøs praksis, der skiller.

Hvad det så kan være, kan selvfølgelig være alvorligt nok. Under alle omstændigheder ser problemer dog først for alvor ud til at gå op i en spids, når der er tale om konfrontationer af troende muslimer og kristne. For dem er religion jo ikke bare at betragte som debatoplæg.

I "Folk og kirke" bliver blandt andet disse spørgsmål stillet: Er indremissionske i virkeligheden lige så fremmedartede som muslimer i dagens sekulariserede danske samfund? Har troende muslimer og kristne så meget til fælles, at de møder hinanden med større gensidig tillid end med andre?

I Stefanskirken i København har imam Fatih Alev fået en fast månedlig træffetid. For som initiativtageren, sognepræst Anne Braad, siger, så er den muslimske Fatih Alev ikke mere fremmed for hende, end de indremissionske kristne i Kingos Kirke i nabosognet er det.

Islamsekretær i Danmission, Harald Nielsen, der også deltog i sidste uges "Folk og kirke" om et lignende emne, har gjort sig denne erfaring: "Når religiøse muslimer får at vide, at jeg kommer fra en kristen mission, så mødes jeg som én, der mener noget med sin kristendom".

Harald Nielsen gør endvidere opmærksom på, at selvom rettroende muslimer anser kristne for at være vantro, så er det også hans erfaring, at de ikke overser, at der i Koranen er et påbud om, at muslimer skal omfatte "Bogens folk" (kristne, jøder og muslimer) med kærlighed.

I genudsendelsen på søndag kl. 19.25 taler Kåre Gade også med sognepræst Jens Chr. Larsen i Kingos Kirke om det paradoksale i, at det oftest er de liberale og kulturåbne kristne, der gerne vil i dialog med de muslimer, der imidlertid har lettere ved at forstå de indremissionske.

For at få det komplicerede billede fuldendt deltager Kristendemokraternes nye formand Bodil Kornbek også i udsendelsen. Hun benytter lejligheden til at fortælle, at hendes parti ikke er kristent, men det bygger på kristne værdier – "vi tager ikke patent på en teologisk retning".

"Medlemskab af folkekirken er ikke en betingelse for at blive medlem af Kristendemokraterne", siger Kornbek. Ved "kristne værdier" forstår hun, at der i integrationsdebatten tales ordentligt om "de andre" og om ansvar for u-landene, samt om arbejdet for de svage i samfundet.

"Kan muslimer være medlem af Kristendemokraterne?""Ja", svarer den pinsekirkelige Bodil Kornbek uden tøven, "hvis man er enig om de kristne værdier, som består i afstandtagen fra pornografi og samfundets alkoholisering. Og hvis man respekterer familien som samfundets basis." Troende kan altså også være henholdsvis kulturkristne og kulturmuslimer!

Leif Hjernøe er forfatter

og foredragsholder

www.leifhjernoe.blogspot.com