Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning. 

Kun tre kirkeordførere blev genvalgt. Her er, hvad de nye skal forstå om kirkens betydning

Nye medlemmer af Folketinget skal i disse uger til at sætte sig ind i, hvad kirkepolitik egentlig er. Nedenfor er et forsøg på at hjælpe dem på vej gennem tre spørgsmål

Bertel Haarder (V) er et af de erfarne medlemmer af kirkeudvalget, som ikke genopstillede.
Bertel Haarder (V) er et af de erfarne medlemmer af kirkeudvalget, som ikke genopstillede. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Folketingets kirkeudvalg består af 29 folketingsmedlemmer. Ved valget genopstillede knap en tredjedel af medlemmerne ikke. Blandt andre stoppede store profiler som Marianne Jelved (R), Bertel Haarder (V) og den nu tidligere formand for udvalget Julie Skovsby (S). Ved valget den 1. november opnåede kun tre af partiernes hidtidige kirkeordførere genvalg: Louise Schack Elholm (V), Mette Thiesen (NB, nu løsgænger) og Henrik Dahl (LA).

Nu skal partierne så i gang med de interne konstitueringer og herunder udpege medlemmer til kirkeudvalget. Nye medlemmer af Folketinget kunne måske foranlediges til at spørge: Hvad er kirkepolitik egentlig? Nedenfor er et forsøg på gennem tre spørgsmål at eksemplificere nogle af de problemstillinger, som et nyt kirkeudvalg vil komme til at behandle. Og der er nok at tage fat på.

Hvad betyder folkekirken for danskerne og det danske samfund?

Folkekirken er efter vores overbevisning en del af Danmarks dna. En del af den lim, som binder os sammen på kryds og tværs – fra land til by, vugge til grav og på tværs af økonomiske forudsætninger. Folkekirken er for de fleste danskere stedet, som er symbolet på både begyndelsen og slutningen af livet. Hvis det er ønsket, at det fortsat skal være sådan, så skal folkekirken i de kommende år forandres, så den kan bevares.

Næsten 4,3 millioner danskere er medlem af folkekirken. Det svarer til 72,6 procent af befolkningen. Både medlemmer og ikke-medlemmer bruger kirken på mange forskellige måder og forventer, at folkekirken løser mange forskelligartede opgaver, for eksempel at hjælpe samfundets udsatte, vedligeholde kirker og kirkegårde og at give kristendommen videre til de kommende generationer.

En omfattende befolkningsundersøgelse viser, at 77 procent af befolkningen – uanset medlemskab – har haft kontakt med folkekirken de seneste 12 måneder. Når vi taler om folkekirkens betydning for danskerne, er det værd at hæfte sig ved, at folkekirken er det største frivillige fællesskab i det danske samfund.

I disse år udfordres vi i Danmark af en stadigt stigende skævvridning mellem hastigt voksende storbyer og landdistrikter præget af fraflytning, aldring og tab af skatteindtægter. Også folkekirken kan mærke disse forandringer. I mange lokalsamfund på landet er folkekirken den sidste institution, som er tilbage – efter at skolen, brugsen og forsamlingshuset er lukket.

Der er opstået og opstår fortsat nye opgaver for folkekirken. Befolkningen forventer kirkens tilstedeværelse mange steder: på hospitaler, uddannelsescampusser og universiteter og i mødet med flygtninge og migranter, hvoraf mange har en kristen baggrund, men også digitalt. Hvis det skal være muligt at bevare folkekirken i den form, vi kender, samtidig med at vi tager nye opgaver ind, vil spørgsmålet om økonomi unægteligt blive rejst – også for den del af økonomien, der gælder staten.

Hvad betyder det, at folkekirken er lokal og ledes af landets menighedsråd?

Folkekirken er til stede i hele landet, og folkekirken er til stede på mange forskellige måder.
Først og fremmest betyder tilstedeværelsen, at det er muligt at komme til gudstjenester og kirkelige handlinger og til at tale med en præst.

Ud over præsterne er der også mange andre ansatte i kirken, som sikrer tilstedeværelsen. Og kirken er til stede gennem sine bygninger og de mange aktiviteter for forskellige målgrupper. Kirken løfter et stort ansvar for samfundets udsatte, for børn og unge og for kulturlivet lokalt.

Folkekirkens tilstedeværelse hviler blandt andet på, at helt almindelige medlemmer af folkekirken vil påtage sig et ansvar og en opgave. Faktisk er det helt afgørende i forståelsen af, hvad en folkekirke er, at der er et engagement fra menighedens side i kirkens liv, og at der er et samvirke mellem præsten og de valgte repræsentanter for menigheden i menighedsrådet. En vigtig forudsætning for folkekirkens tilstedeværelse og forankring lokalt er, hvorvidt der kan rekrutteres et menighedsråd, for der er ingen folkekirke uden frivillige.

Frivilligheden i folkekirken skal fremmes og anerkendes. Det samme skal forståelsen for, at medlemmerne må tage ansvar for kirken. Det er vigtigt at have fokus på rekruttering, opkvalificering og uddannelse af alle de lægfolk, som er valgt i folkekirken, og som påtager sig frivillige opgave.

Hvad er Folketingets rolle i forhold til folkekirken?

I Grundloven står det, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og som sådan understøttes af staten. Det handler ikke kun om penge. Det handler også om at vise forståelse for folkekirkens særlige rolle i samfundet, både som et stort og bredt trossamfund og som en vigtig del af mange danskeres liv.

Nogle folketingskandidater giver udtryk for, at de gerne vil udfordre det nære forhold mellem kirke og stat. Grundloven sætter de overordnede rammer for folkekirkens særlige status i Danmark, men inden for den ramme, er det muligt at forholde sig politisk til spørgsmål om, hvordan staten skal understøtte folkekirken.

Når skiftende kirkeministre og kirkepolitikere siger, at de vil lytte til folkekirken, hvad er det så egentlig, der menes? Det store spørgsmål her er jo egentlig, hvordan man opsamler folkekirkens synspunkter. Vi anbefaler, at de kommende kirkepolitikerne kommer ud og oplever nogle af folkekirkens mange forskellige tilbud og får talt grundigt med mange af de organisationer og aktører, som repræsenterer folkekirken bredt.

Kirkepolitikerne må gerne have både danskernes høje forventninger til folkekirken og de store forskydninger mellem land og by i baghovedet, når de tænker på folkekirken. Hvordan ser statens støtte til folkekirken ud om 10 år?

Også i folkekirken skal der ske en prioritering af ressourcerne – der er ikke råd til det hele – og i de kommende år skal der træffes nogle svære beslutninger om økonomisk udligning mellem de ressourcestærke og mindre ressourcestærke dele af landet, om vedligeholdelsen af de mange middelalderkirker, om det stigende behov for rekruttering, fastholdelse og uddannelse for at sikre gode arbejdspladser i folkekirken.

Folkekirkens økonomi og demokrati er hovedsageligt lokalt forankret, og det gør det ofte svært at løse de opgaver, som går på tværs af sognegrænser eller som bedst håndteres af folkekirken som helhed. Der er brug for de bedst mulige rammer for samarbejde på tværs, og der er brug for, at der kan træffes beslutninger om folkekirkens fælles økonomi på landsplan på en mere åben og demokratisk måde, end tilfældet er i dag.

Disse rammer skal sikres af Folketinget, og derfor har folkekirken brug for Folketinget og for det nye kirkeudvalg.

Kommende kirkepolitikere vil se ind i en tid, hvor folkekirken må imødese store temaer, som kalder på politisk refleksion, og som kommer til at kræve stillingtagen fra partierne. Der bliver således rig mulighed for indflydelse på en af de vigtigste institutioner i det danske samfund.

Kirkeudvalget kalder, og som nyt folketingsmedlem er der gode grunde til at svare.