HJÆLP MIG!
Hjælp min familie. Min søster har en spiseforstyrrelse. Hun er besat af et ondartet madmonster og en psykisk lidelse, som hun ikke kan komme af med. Hun sulter sig selv ihjel. Vi er desperate.
Desværre er det ikke tilfældet. Tilfældet er, at min søster ikke sulter sig, men vi frygter, at hun kan ende med at æde sig selv ihjel. Hun har spiseforstyrrelsen BED (Binge Eating Disorder) – også kaldet overspisning – der langsomt slår hende ihjel.
Paradoksalt nok, så ønsker jeg ofte, at hendes spiseforstyrrelse var anoreksi eller bulimi, for så kunne hun få hjælp. Men i dagens Danmark og i det danske sundhedsvæsen er der ikke hjælp at hente til dem af vores medborgere, der lider af spiseforstyrrelsen BED.
MIN SØSTER HAR i forbindelse med et treårigt projekt støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje været i et behandlingsforløb på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, der blandt andet varetager behandlingen af voksne med spiseforstyrrelser.
I forløbet på Stolpegård fandt min søster endelig et tilbud og en behandling, der tog fat om roden på problemet. Efter 30 år med henvisning til diætister, utallige slankekure, elevatorvægt, overvejelser om gastrisk indgreb og meget mere fik min søster – og vi som familie – endelig sat ord på og værktøjer til at behandle, komme videre og få bugt med hendes djævel af en spiseforstyrrelse, der overtager hendes sind, sjæl og spisevaner.
Der var lys for enden af tunnelen, men projektet ophørte – og nu står vi så her. Min søster har fortsat brug for hjælp. Spisemonsteret er der endnu, og vi ved aldrig, hvornår det slår sig løs. Vi er desperate og ved ikke, hvor vi kan få hjælp.
På Stolpegårds hjemmeside kan man på forsiden læse følgende tekst skrevet med rødt: ”NB! Patienter med BED modtages ikke længere!”.
I stedet henviser de til egen praktiserende læge eller LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Det har min søster og vi prøvet. LMS gør en kæmpe indsats, og på deres hjemmeside kan man læse om andres kamp for at få hjælp til bekæmpelsen af BED.
JEG BLIVER SÅ TRÆT – så umådeligt træt og tung om skuldrene, når vi for tiden kan læse, at nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sætte fokus på overvægt under mantraet ”forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse”.
Det er blevet det nye sort efter offent liggørelsen af Den Nationale Sund hedsprofil for 2017 fra Sundhedsstyrelsen.
Forebyggelse er fremragende, fint, fantastisk – den er jeg med på. Men sundhedsministeren taler om forebyggelse, der skal sætte fokus på sundere madvaner og mere motion, hvor kommunerne skal på banen.
Øh, tror I ikke, at min søster sammen med mange andre overvægtige ved, at hun skal motionere og spise sundt?
JEG ER IKKE EKSPERT, specialist eller lægefaglig. I kan kalde mig pårørende-praktiker. Men hvis sundhedsministe ren kan helbrede BED med forebyggelse, så synes jeg, hun skal gøre det samme over for dem, der lider af anoreksi og bulimi.
Årsagerne og vejen til helbredelse er nemlig stort set ens uanset type af spiseforstyrrelse. BED er anerkendt på lige fod med andre spiseforstyrrelser i en række andre lande. Og hvis det også gjaldt i Danmark, var der et tilbud til de ekstremt overvægtige, der ikke vil blive helbredt med forebyggelse og motion. Det eneste alternativ lige nu er en fedmeoperation. Det er dyrt, kan medføre komplikationer og er ingen garanti for, at man ikke bliver fed igen.
Faktum er, at jeg er pårørende, at jeg er søster, at jeg er desperat, og at jeg elsker min søster. Vi frygter, at hun ender med at spise sig selv ihjel, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvor vi kan få hjælp.
Og I kan lige vove på at sige, at min søster da bare kan stoppe med at spise, at hun bare kan tage sig sammen, at hun bare kan begynde at bevæge sig. Hun er syg og har brug for professionel hjælp.
Maria Nielsen er kommunikationskonsulent.