Kunsten at konvertere

RELIGION PÅ NETTET: På Kristeligt Dagblads religionsportal www.religion.dk stilles der spørgsmål om de store trosretninger. Her er et uddrag af den seneste tids debat

$SUBT_ON$Jøde eller kristen?

Spørgsmål: Kære Bent Lexner

Vi har et spørgsmål angående, hvordan man definerer, hvorvidt man er jødisk.

Min mormor var født af en jødisk familie, men valgte selv ikke at praktisere jødedommen og giftede sig med en ikke-jøde. Min egen mor har ej heller praktiseret jødedommen. Jeg selv er blevet kristent døbt, men ej konfirmeret. Jeg lever ikke som jøde.

Nu har jeg selv fået en lille datter, og min mand og jeg er i tvivl om, hvorvidt hun ville blive betragtet som jøde i henhold til princippet om, at man skal være født af en jødisk mor.

Med andre ord: Vil hun have »indfødsret« som jøde pga. familieforholdene, eller ville hun skulle gå igennem den formelle konverteringsproces, såfremt hun ønsker at blive jøde?

Min mand ønsker, at hun skal døbes kristent, men vi er i tvivl om, hvorvidt dette vil påvirke hendes muligheder for at blive jøde senere hen i livet, hvis det skulle vise sig, at hun ønsker det.

På forhånd tak for svaret.

Med venlig hilsen Henrik og Sidsel Dyrholm Holst

Svar: Kære Sidsel og Henrik

Hvis jeres datter engang vil gå til en rabbiner og bede om at blive jøde, vil rabbineren formodentligt svare, at det er hun reelt i forvejen.

Det er dog muligt, at man vil lave en konverteringsceremoni uden dog at stille de samme krav til hende som til en, der ønsker at konvertere. Det samme gælder også for dig.

Dåb vil ikke ændre dette forhold, men jeg vil foreslå jer at tale ordentligt sammen om jeres ønsker om, hvorledes jeres datter skal vokse op og opdrages, og derefter vil det formodentligt blive nemmere at tage en fælles beslutning om hendes religiøse tilhørsforhold.

Mange hilsener

Bent Lexner

$SUBT_ON$Grunde til at konvertere

Spørgsmål: Vi er to psykologistuderende, der skal skrive en opgave om at konvertere til en anden religion. I den forbindelse er vi meget interesserede i at høre, hvorfor folk vælger at konvertere til buddhismen? Vi har ikke en skjult dagsorden, men håber, at svaret kan åbne op for/pege på værdier og ønsker, som siger noget om, hvad mennesker søger, og hvordan religionen bliver midlet til at nå målet.

Det var alt for nu. Tak for, at I har skabt mulighed for en åben diskussion.

De bedste hilsner Sidsel Krogager og Tine Norup

Svar: Kære Sidsel Krog-ager og Tine Norup

For mennesker i de moderne samfund står alle muligheder åbne rent materielt.

Nogle mennesker bliver trætte af en livsstil, der kun er baseret på materielle værdier. Denne livsstil giver ingen støtte på det personlige plan.

Derfor giver de sig til at søge efter en anden måde at leve på, der rækker ud over det rent materielle.

Sådan som vi har indrettet vores moderne samfund, er der heller ikke megen støtte at hente i de nære menneskelige relationer som f.eks. familien eller venskaber, fordi disse relationer ofte er meget konfliktfyldte.

Moderne mennesker finder måske heller ikke det, de leder efter, i det trossystem, de kender fra deres opvækst. Derfor vender de sig mod andre religioner.

De undersøger derfor forskellige andre religioner, og i deres søgen støder de på de østlige religioner, bl.a. buddhismen. Disse religioner rummer noget andet end et trossystem.

Disse religioner tilbyder mennesker nogle metoder og teknikker som f.eks. meditation og yoga til at arbejde med sig selv og udvikle sig, som deres egen religion ikke har.

De østlige religioner er ikke så meget baseret på et trossystem. Her ligger hovedvægten på forskellige metoder, som man kan bruge til at udvikle sindet med det formål at blive et bedre menneske.

Venlig hilsen

Tarab Tulku

$SUBT_ON$Tro er noget personligt

Spørgsmål:Kære Aminah Hvad betyder en konvertering til islam?

Er jeg allerede muslim, efter jeg blot har sagt trosbekendelsen? Eller er jeg først muslim, når jeg praktiserer islam? Tak!

Venlig hilsen Leif

Svar: Kære Leif. Dybest set er tro et rent personligt anliggende mellem et menneske og Gud. Og hvis man helt ind i sin sjæls inderste føler sig som muslim, vil man helt naturligt føle trang til at sætte sig ind i selve troens principper og i ritualerne for bøn, faste, almisse mv. og lidt efter lidt lade dem indgå som en naturlig del af sin dagligdag. Trosbekendelsen er en fast bestanddel af den rituelle bøn, og fællesbønnen er med til at knytte sociale bånd til trosfæller.

På profetens tid - og senere i områder med muslimsk jurisdiktion - har det været nødvendigt for myndighederne at kende den enkelte borgers religiøse tilhørsforhold f.eks. i forbindelse med opkrævning af skatter. Derfor blev det skik, at man skulle fremsige trosbekendelsen i vidners påhør for at blive regnet som muslim.

Hvis man i vore dage ønsker at tage på pilgrimsfærd til Mekka - og ikke er født af muslimske forældre - bliver man afkrævet et skriftligt bevis på, at man er muslim. Det får man ved at henvende sig til en imam (for eksempel på Den Muslimske Verdensligas kontor i København). Efter en kortere eller længere samtale, hvor imamen spørger til ens baggrund og bevæggrunde for at bekende sig til islam, fremsiger man trosbekendelsen i vidners påhør og får udstedt en attest som bevis herpå. En sådan attest er også god at have, hvis man har familiemæssig tilknytning til et muslimsk land.

Principielt er der ingen, der herefter blander sig i, om man »praktiserer« islam eller ej - og ingen har lov til at sætte spørgsmålstegn ved ens religiøse tilhørsforhold.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen