Kurt Strand: Russiske Nikita vil gerne arbejde som læge. Det er dumt, at han ikke må

"21 Søndag" bragte for nylig et interview med russiske Nikita Sørensen, der er flygtet fra Putins Rusland og gerne vil arbejde som læge i Danmark. Men bureaukratiet spænder ben, skriver Kurt Strand

Der mangler personale på landets sygehuse, og i "21 Søndag" vises det, hvordan udlændingepolitikken forhindrer kvalificerede mennesker i at tage arbejde der, skriver Kurt Strand.
Der mangler personale på landets sygehuse, og i "21 Søndag" vises det, hvordan udlændingepolitikken forhindrer kvalificerede mennesker i at tage arbejde der, skriver Kurt Strand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

”Hele Vesten mangler sundhedspersonale,” stod der tværs over forsiden på denne avis i går. Overskriften og den tilhørende artikel omfattede også Danmark, men her sørger to årtiers stram udlændingepolitik fortsat for, at selv mangel på kvalificeret arbejdskraft ikke skal få lov til at rokke ved de mest bureaukratiske regler.

Hvordan paragrafferne fungerer i praksis, leverede DR-programmet ”21 Søndag” et godt eksempel på med et indslag om Nikita Sørensen, russisk speciallæge med danske aner, flygtet fra Putins regime og krig, som han absolut ikke sympatiserer med. Sammen med sin kone bor Nikita Sørensen på 10 kvadratmeter på asylcentret i Augustenborg, mens de venter på udlændingemyndighedernes øjensynligt langsommelige behandling af deres ansøgninger om at få opholdstilladelse i Danmark.

Imens arbejder Sørensen som ulønnet praktikant på sygehuset i Aabenraa og bistår dér med sin erfaring og faglighed, når for eksempel en 80-årig kvinde kommer ind med et alvorligt benbrud. Cheflægen ville hellere end gerne ansætte sin russiske praktikant, for der er hårdt brug for hans arbejdskraft. Men når papirerne ikke er i orden, så mangler både cpr-nummer, lønkonto og autorisation. Og dermed muligheden for at blive ansat i et sundhedsvæsen, der skriger på kvalificeret arbejdskraft.

Problemet for Nikita Sørensen – og hans kone, også læge, men uden danskkundskaber – er også den russiske herkomst. Russere er, oplever han, ”persona non grata” i Danmark. Og som udlændingelovgivningen er skruet sammen, gør det tilsyneladende ingen forskel, at han har været i fængsel for at protestere mod annekteringen af Krim i 2014, og at han senest demonstrerede mod krigen i Ukraine foran den russiske ambassade i København i fredags.

Den mildt sagt sære logik giver mindelser om en gedigen skandale midt i 1990'erne, hvor 635 serbiske desertører og militærnægtere risikerede udvisning, fordi asylmyndighederne betvivlede deres modstand mod borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Tvivlen blev bestyrket, da Udenrigsministeriet lod en stærkt nationalistisk advokat i Beograd bedømme 45 asylansøgninger med det resultat, at personlige oplysninger blev givet videre til det serbiske Milosevic-styre, som Danmark på samme tidspunkt bekrigede aktivt med en stor militær indsats.

Dengang for snart 30 år siden var det ikke fremmende for en asylsag, hvis der stod ”serbisk” som nationalitet i en ansøgning. Ganske som det i dag er en bremseklods, hvis der – som i den aktuelle sag med Nikita Sørensen – står ”russisk”.

Alligevel er alt, som det skal være: Den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, slog nemlig fast i ”21 Søndag”, at der ikke er nogen ”skøre regler”. Og at mangel på arbejdskraft i sundhedssektoren ikke gør nogen forskel.

Argumentationen er ikke bare bureaukratisk og dum. Den er også det, som flere politikere i efterårets valgkamp kaldte ”tudetosset” og ”tåbelig”.

Kurt Strand er journalist og var ansat i DR 1985-2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2-regionerne.