Kurt Strand: Den rådne adfærd i trafikken er udtryk for en ”her-kommer-jeg”-individualitet

Den rådne adfærd i trafikken burde have større bevågenhed i medierne. Ikke kun på grund af den oplagte risiko for ulykker. Men også fordi den udtrykker en ”her-kommer-jeg”-individualitet, som i sig selv er usund i det fællesskab, vores samfund gerne skulle være, skriver Kurt Strand

Cykler på Knippelsbro.
Cykler på Knippelsbro. Foto: JENS DRESLING/Ritzau.

DET VAR OPLØFTENDE nyt, da Radioavisen i går kunne fortælle, at antallet af fartoverskridelser på vejene i Danmark ifølge Vejdirektoratet er faldet markant i løbet af de seneste 15 år.

Den gode nyhed blev underbygget af Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik: ”Vi kan se på danskernes holdninger, at der er en større forståelse og accept af, at hastigheden har mest betydning, og at man skal overholde hastighedsgrænserne. Og det mest positive er, at det har smittet af på ulykkestallene.”

Skal en nyhed være rigtig god, må den underbygges med det, der i journalistjargon hedder en case. Derfor havde en radioavisreporter sat sig ind på passagersædet ved siden af 67-årige Bente Grønfeldt – efter tonefaldet at dømme fra et sted i det jyske – som i de senere år har lettet foden fra speederen i sin bil:

”Den måde, jeg kommer rundt i denne her rundkørsel på… Hvis det nu havde været i gamle dage, så havde den fået sømmet.”

Bente Grønfeldt fortalte, at hun som yngre ”var lidt af en fartbølle”, der gerne kørte 130 på landevejen, hvis der ikke var andre biler. ”Fordi, jeg syntes, at det var sjovt, og derfor ville jeg gerne køre stærkt”.

Blandt østdanskere er det velkendt, at fartgrænserne vest for Storebælt ofte synes kun at være vejledende. Men som Radioavisen fortalte, er det nu ”kun” omkring 25 procent af bilisterne på jyske landeveje, som kører over 90; i 2002 var det næsten 40 procent.

Officiel statistik lå – som antydet – til grund for den positive fartnyhed. Og selvom statistiske oplysninger kan læses efter forgodtbefindende, synes der ikke umiddelbart at være belæg for at betvivle den voksende ansvarlighed i trafikken. Eller?

For hastighedsnålens udsving på speedometret er jo ikke det eneste udtryk for, hvordan vi opfører os bag rattet. Nagelfast statistik har jeg desværre ikke – og udsætter mig derfor for beskyldninger om at viderebringe ”fake news”, alternative fakta eller ligefrem ubegrundet varmemestersnak – men især på motorvejene synes tendensen til at køre tæt, kofanger-aggressivt og vognbanesvingende at være vokset betydeligt.

Hurtigere og sikrere biler suppleret med en ”jeg-har-særlige-rettigheder”-opfattelse fører til et væld af farlige situationer især på de tætbefærdede strækninger omkring København, ved Odense og i Østjylland.

Og i hovedstaden kan jeg som både bilist, cyklist og fodgænger dagligt konstatere, at rødt lys ikke nødvendigvis giver anledning til, at krydsende trafikanter holder tilbage. Farlige situationer opstår, men måske takket være tendensen til i det mindste at holde hastighedsgrænserne er ulykker heldigvis sjældne.

Alligevel burde den rådne adfærd i trafikken have større bevågenhed i medierne. Ikke kun på grund af den oplagte risiko for ulykker. Men også fordi den udtrykker en ”her-kommer-jeg”-individualitet, som i sig selv er usund i det fællesskab, vores samfund gerne skulle være.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.