Kurt Strand: Det må anerkendes, at Greta Thunberg udfordrer vores indgroede vaner

Men uanset Greta Thunbergs manglende realisme med sejlturen over Atlanten, viser dokumentarfilmen om hende, at der – som denne avis’ Jeppe Krogsgaard Christensen noterede i sin anmeldelse – ”er et før og et efter pigen med skiltet”

Foto: M. Pinca/Reuters/ Ritzau Scanpix
Foto: M. Pinca/Reuters/ Ritzau Scanpix.

Hun kører mest med tog. Hun sejler over Atlanten. Og indimellem lader hun sig også transportere i (el)bil. Den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs transportvaner er noget anderledes end gennemsnittets. I hvert fald at dømme efter dokumentarfilmen ”Greta”, som blev vist på DR 2 tirsdag aften – og som kan ses på streamingtjenesten DRTV frem til slutningen af 2023.

Filmen, som havde dansk biografpremiere sidst i november, begynder med de efterhånden ikoniske billeder af den dengang 15-årige pige, da hun i august 2018 placerede sig foran Rigsdagen i Stockholm med skiltet ”Skolstrejk för klimatet”. En protest mod politisk langsommelighed og manglende beslutningskraft, som gradvist vinder tilslutning blandt unge i en lang række andre lande. Efterspørgslen på Greta Thunberg vokser derfor i løbet af de kommende måneder, ikke kun blandt ligesindede skoleelever, men i høj grad også blandt alverdens politiske ledere, der øjner en god mulighed for en selfie.

Men selvom det ville være hurtigst, mest bekvemt og ofte også billigst, afstår hovedpersonen fra at flyve. Derfor må hun – eller rettere, hendes far i rollen som en slags manager – finde andre veje. Og da en invitation fra et FN-klimamøde i New York i 2019 bankede på, blev det for alvor besværligt.

Løsningen blev en sparsomt udstyret kapsejler, som med god luft i kludene fragtede Greta Thunberg over Atlanten. Amerikanske klimaaktivister tog imod på Manhattan med hyldest og klapsalver, men selvom den alternative transportløsning fremstår som en særlig bedrift, er den også et eksempel på manglende realisme.

For ingen tror vel for alvor på, at vi alle sammen skal sejle mellem verdens kontinenter. Selv med et sandsynligt fald i den globale rejseaktivitet som følge af og efter coronapandemien vil flytransport fortsat være det mest almindelige, når vi skal ud i verden. Kortere rejser – for eksempel fra Danmark til det europæiske kontinent – vil sikkert foregå mere med tog, end vi har været vant til i mange år. Nye, direkte linjer mellem Europas storbyer vil sammen med genoplivning af ellers lukkede nattogsforbindelser formentlig lave et mærkbart indhug i en flytrafik, som samtidig vil være tvunget til at skifte fra fossile til CO2-neutrale brændstoffer.

Men uanset Greta Thunbergs manglende realisme med sejlturen over Atlanten, viser dokumentarfilmen om hende, at der – som denne avis’ Jeppe Krogsgaard Christensen noterede i sin anmeldelse – ”er et før og et efter pigen med skiltet”.

Det gælder i forhold til de globale klimaforandringer. Det gælder for hver eneste af os, når vi skal finde ud af at komme fra punkt A til punkt B. Og uanset hvor mange grimme ord, klimaskeptikere og -fornægtere hælder i hovedet på Greta Thunberg, kalder det på anerkendelse, at hun i ord og handling udfordrer vores indgroede vaner.

Alene dét er rigelig grund til at bruge godt halvanden time i selskab med ”Greta”.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.