Kurt Strand: Det kan blive dyrt at flyve billigt

Det er fristende at købe de billigste billetter sydpå, men det kan blive dyrt for os alle, skriver Kurt Strand, der har fulgt mediernes dækning af SAS' krise

Det er ikke noget nyt, at medierne beskriver kriser i SAS, men måske er det anderledes denne gang, skriver Kurt Strand.
Det er ikke noget nyt, at medierne beskriver kriser i SAS, men måske er det anderledes denne gang, skriver Kurt Strand. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Overskrifter, artikler og indslag med dårlige nyheder om SAS står i kø for tiden. Om nye milliardunderskud, uenigheder med piloterne om arbejdsvilkår og senest den svenske Riksdagsbeslutning om ikke at putte flere skattekroner i det kriseramte flyselskab.

Eller som det kort og kontant blev formuleret i en overskrift i denne avis i går: ”En æra i skandinavisk luftfart kan være forbi”. Lignende dommedagsprofetier har i flere år fundet vej til mediernes ofte intense dækning af SAS, men igen og igen er det lykkedes at holde flyene på vingerne med omfattende spare-, struktur- og forandringsplaner.

Men måske er det markant anderledes denne gang. Og selv om det vel er en luftfartsanalytikers lod at være jævnt bekymret, lød det alvorstungt fra Sydbanks Jacob Pedersen i ”P1 Morgen” onsdag, at ”alting er i spil i forhold til at skabe en bæredygtig forretning”.

At svenskerne ikke vil være med ved styrepinden længere – og på sigt endda vil droppe sin andel af ejerskabet – lægger et tungt ansvar på den danske regering. For når det er slut med i folkemunde at oversætte SAS-forkortelsen med ”Svensk Alt Sammen”, kan den kommende tids meldinger fra den socialdemokratiske finansminister Nicolai Wammen blive temmelig afgørende. Indtil videre lyder det kortfattet i en mail til Jyllands-Posten, at regeringen vil vurdere ”hvordan den danske stat kan bidrage til SAS’ samlede plan,” og at det nok vil ske midt på måneden.

I den samlede SAS-plan indgår ikke kun jagt på nye investorer, men også endnu en slankekur. ”Forward” kaldes en 7,5 milliarder svenske kroner stor spareplan på camouflagefarvet business school-dansk. Dramatiske forhandlinger med blandt andre piloterne forestår, og intens mediedækning er i vente. Ikke kun fordi dramatik og konflikter har en magnetisk tiltrækning på kameraer, mikrofoner og notesblokke, men også fordi SAS grundlæggende er en go’ historie om et sjældent succesfuldt skandinavisk samarbejde gennem nu 76 år.

Tilmed er SAS livsnerven i Københavns Lufthavn. Med over 20.000 ansatte er den blandt Danmarks største arbejdspladser, og betydningen for København som leverandør af turister, kongresdeltagere og andet godtfolk bliver jævnligt understreget. Og så er der alle os, som nyder godt af direkte flyvninger og gode forbindelser til et væld af destinationer på kloden.

De fleste vil bare ikke betale, hvad det koster at kunne tjekke ind hos SAS i Terminal 3. Som én blandt flere ventende passagerer udtrykte det i en af pinsens tv-aviser: ”Det skal bare være billigt – men selvfølgelig skal de ansatte også have en ordentlig løn og rimelige arbejdsforhold”.

Sådan spiller klaviaturet bare ikke i en branche, hvor også andre end det kun delvist skandinaviske flyselskab fortsat har brug for respiratorhjælp ovenpå coronapandemien. Og selv om det kan være fristende at rejse til sydens sol for få hundrede kroner, kan det i sidste ende blive dyrt at flyve billigt. For os alle sammen.