”Vi er glade for ikke længere at bidrage til den svovlpøl af vrede, der blandt andet på grund af Facebooks algoritme brusede frem over DR Nyheders artikler på Facebook.”
Med ordene fra DR-redaktionschef Anders Emil Møller, her citeret fra fagbladet ”Journalisten” tidligere i denne uge, lyder det til, at det var fornuftigt, da der for et halvt år siden blev lukket for kommentarsporene på nyhedsafdelingens Facebook-side. Alt for længe har alt for mange hældt alt for meget galde ud over det, der en gang blev set som en mulig og tiltrængt styrkelse af den offentlige debat, men som hos mange medier er endt som stinkende skidtspande.
Fornuften til trods er det dog også en falliterklæring at afskære sig fra debat om alt det, som dagligt fylder DR’s mange nyhedsplatforme. Vel koster det ressourcer at overvåge, fjerne svinske indlæg eller bede nogen om at dæmpe et skingert toneleje, men omvendt burde netop klassiske medier være de første til at være åbne for en modereret offentlig samtale.
Konsekvensen af DR’s farvel til nyhedskommentarer er, at ytringsmulighederne i dag er reduceret til ofte intetsigende emojis. Den tragiske togulykke i Grækenland, som forleden kostede over 50 menneskeliv, blev omtalt på DR Nyheders Facebook-side, og i timerne umiddelbart efter fik den 71 ”ked af det”-emojis, 18 gange ”omsorg” og ni ”synes godt om” med den velkendte hvide tommeltot på blå baggrund. I bedste fald ligegyldigt, muligvis intetsigende og i værste fald ret kynisk, for hvad ”synes godt om”-markeringerne egentlig dækker over, ved ingen.
De stærkt reducerede kommentarmuligheder har ført til mere end en halvering af trafikken fra Facebook til DR’s egne sider på nettet. Afhængigheden af den mildt sagt flossede techgigant er mindre, og selvom det er en positiv udvikling, er det stadig påfaldende, at DR ikke sørger for alternativer. Det daglige ”Aftenshowet” på DR 1 er blot én af flere udsendelser, som fortsat henviser sine seere eller lyttere til at bruge Facebook, ikke kun hvis de vil debattere, men også hvis de vil i kontakt med redaktionen.
Dermed forbryder DR sig mod et af sine egne, overordnede principper, nemlig at internationale techgiganter ikke skal diktere, hvad der foregår. For som generaldirektør Maria Rørbye Rønn sagde i et interview med mig i maj 2021: ”I den ideelle verden vil vi selvfølgelig gerne have den debat hos os selv.”
Desværre er den ideelle verden åbenbart et luftkastel, for kun i særlige tilfælde tilbyder DR alternativer til Facebook. Den sørgelige logik er således, at hvis der ikke bliver prioriteret ressourcer til at styre meningsudvekslingerne på Facebook, så er der bare ingen debat.
Svovlpøls-argumentet for at lukke kommentarsporene er langt hen ad vejen forståeligt. Men det er unægtelig trist, at en stor public service-virksomhed lukker helt af for en debatmulighed, der kunne være en styrkelse af demokratiet og den offentlige samtale.
Kurt Strand er journalist og var ansat i DR 1985-2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2-regionerne.