Kurt Strand: forhåbentlig er det slut med mediernes intensive dækning af store bededag

Dækningen af store bededag bidrager til nyhedstrætheden, skriver Kurt Strand

Et flertal i Folketinget vedtog i tirsdags at afskaffe store bededag. Forhåbentlig er det nu slut med den massive mediedækning, skriver Kurt Strand.
Et flertal i Folketinget vedtog i tirsdags at afskaffe store bededag. Forhåbentlig er det nu slut med den massive mediedækning, skriver Kurt Strand. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det var topnyhed det meste af tirsdagen i radioen, om aftenen i tre ud af fire nyhedsudsendelser på DR 1 og TV 2 og på nettets nyhedssider.

Dagen derpå, onsdag, var det en højtprioriteret historie hos blandt andre Politiken, Morgenavisen Jyllands-Posten og i denne avis: afskaffelsen af store bededag, som i de seneste måneder har været noget af det vigtigste i Danmark og omegn ifølge toneangivende medier.

Hermed ikke sagt, at den ikke skal dækkes, men – som med mange andre dominerende og letforståelige sager – er der brug for at få ryddet grundigt op, så der kommer orden i proportionerne. 

Debatten i Folketinget med dens meningsudvekslinger om folkeafstemning eller ej blev naturligvis afspejlet. Desværre mest som et kuriosum og i mindre grad som en reel diskussion af det ofte forudsigelige udfald af folkeafstemninger. Og at 70 procent af den danske befolkning ifølge en Epinion-undersøgelse for DR er imod afskaffelsen af store bededag og derfor nok ville stemme nej, er ikke i sig selv et argument for at høre vælgerne.

Især fordi folkeafstemninger er konserverende og hæmmende for beslutninger, der rækker længere end en igangværende valgperiode. Store trafikprojekter i de seneste tre-fire årtier – Storebæltsbroerne, Øresundsforbindelsen og metroen i København – ville fortsat være skitser, hvis de skulle være afgjort ved folkeafstemninger.

Den historik er også kendt blandt nogle af de folketingsmedlemmer, det på det seneste har villet høre folkets røst i bededagsspørgsmålet, men alligevel har de valgt en populistisk genvej med rynkede miner, som var der tale om et indgreb i fundamentale menneskerettigheder. Og hvis tidligere Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen har fulgt med fra sin himmel, har han haft god grund til at gentage et af sine yndlingsudtryk, ”typisk dansk fnidder-politik”.

Hvordan den samlede store bededags-dækning er modtaget blandt mediebrugerne, ved jeg af gode grunde ikke. Selv er jeg nyhedsnarkoman – læser, lytter og ser mere end gennemsnittet – og jeg er med netop dækningen af den dansk konstruerede helligdag efterhånden godt og grundigt overmæt. Orker ikke mere, og faktisk er jeg ligefrem blevet delvist nyhedstræt. 

Hvis cheflagene i den danske mediebranche mangler et konkret afsæt for at diskutere netop den alle vegne voksende nyhedstræthed, er der her en oplagt mulighed. Hver femte voksne undgår ifølge en nylig rapport fra DR’s medieforskere jævnligt nyheder, fordi de ofte resulterer i dårligt humør. En anden årsag til fravalg af nyheder – især i tv, hvor de klassiske nyhedsudsendelser har mistet seere gennem mange år – bliver tit nævnt i mediediskussioner, nemlig at der er for meget, der er ligegyldigt, uvæsentligt og ikke perspektiveret.

Heldigvis er det nu – forhåbentlig – slut med den intensive store bededags-dækning, hvor der lige nu vist kun er udsigt til et par pip på fredag, når den endelige frist for at samle de nødvendige 60 underskrifter for en folkeafstemning udløber. 

Og så er det endeligt farvel til store nyhedstræthedsdag.

Kurt Strand er journalist og var ansat i DR 1985-2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2-regionerne.