I dag bliver en af de dage, hvor streamingtjenesten Netflix vil sætte sig solidt på en stor del af tv-seerne. Med premiere på den længe ventede femte sæson af ”The Crown” om det turbulente liv i det britiske kongehus rykker successerien tæt på begivenheder, som mange af os vil huske. Derfor vil vi – jeg er selv ingen undtagelse – ikke bare læne os tilbage og lade os underholde. Med stor sandsynlighed vil vi igen og igen overveje, om det nu også var lige netop sådan, det skete.
I snart tre uger har Netflix varmet op med en trailer, som sætter fuld skrue på konflikten mellem prinsesse Diana, prins Charles og dronning Elizabeth. Med skarpe replikker, hurtige klip og konfliktoptrappende underlægningsmusik har den to minutter lange trailer allerede ført til livlige diskussioner. Endnu en gang er der kritik fra britiske kongehushistorikere, som ikke bryder sig om seriens fiflerier med virkelige begivenheder. Skuespilleren Judy Dench er blandt kritikerne, fordi hun mener, at serien ikke skelner ordentligt ”mellem historisk akkuratesse og forrået sensationalisme”.
Diskussionerne om ”The Crown” er ikke enestående. Herhjemme kan især tidligere ansatte på Carmen Curlers finde det kritiske blik frem hver weekend, når DR 1 viser nye afsnit af serien om 1960’ernes papilloteventyr i Kalundborg. Tidligere har serier som ”Borgen”, ”1864” og ”Edderkoppen” været udsat for faktatjekkernes tættekam, og hver eneste gang er der fundet lus mellem hårrødderne.
Sådan må det nødvendigvis være. Hvis en fiktionsserie er fuldstændig loyal over for de begivenheder og personer, den handler om, er den med stor sandsynlighed gabende kedsommelig. Eller også er den så dokumentarisk, at det ikke giver mening at deklarere den som fiktion, men derimod som den altid omdiskuterede mellemvare, dokudrama.
Måske der er brug for at få deklareret tydeligere, hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed. Da DR’s norske pendant, NRK, for to år siden viste serien ”Atlantic Crossing”, blev den mødt af voldsom kritik, fordi den svenskfødte kronprinsesse Märtha blev tillagt en alt for stor rolle og indflydelse på USA’s præsident Franklin D. Roosevelt under Anden Verdenskrig. NRK imødekom kritikken ved at lancere en hjemmeside, hvor fiktion og fakta blev tydeligt adskilt. Her viste det sig, at de dele, mange betragtede som nogle af seriens mest usandsynlige scener, faktisk var baseret på den skinbarlige virkelighed.
Problemet med NRK-løsningen er, at den stiller store krav til seerne. Det vil derfor være bedre, om serier, der er baseret på virkelige begivenheder og personer, endnu tydeligere deklarerede sig som det, de er: nemlig fiktion.
Det gælder også premiereaktuelle ”The Crown”, hvor hver enkelt af os bør huske, at det netop ikke er en faktabaseret virkelighed, der ruller hen over tv-skærmen. Men selvom det er fiktion, tør jeg godt spå, at den femte sæson er mindst lige så seværdig som de fire foregående. God fornøjelse.
Kurt Strand er journalist og underviser.