”DET SKAL KUNNE betale sig at arbejde”, lød det fra en nyslået kandidat for Danmarksdemokraterne torsdag i ”P1 Morgen”. Ordene, som det jo er svært at være uenig i, blev formuleret af Betina Kastbjerg, der ved det kommende folketingsvalg vil være at finde på stemmesedlen i Vestjyllands Storkreds.
Kastbjerg er én af de få blandt i alt 28 kandidater, som ikke har en fortid i Dansk Folkeparti eller Venstre. Og hun har efter eget udsagn i nogen tid skrevet med det nye partis ubestridte frontfigur, Inger Støjberg, om mulighederne for at stille op.
At en ukendt, vestjysk folketingskandidat bliver interviewet i morgenradioens primetime, er ret usædvanligt. Jeg husker ikke at have hørt noget lignende med kandidater fra andre nye partier i de senere år, og selv om det er godt at en ofte hovedstadsfikseret radiokanal kommer ud i kanterne af landet, er det næppe et mål om bredere geografisk dækning, der giver sendetid til Betina Kastbjerg.
Kodeordet er Støjberg. Trods en dom for det alvorligste en minister kan foretage sig – nemlig åbenlyst og med fuldt overlæg at blæse på demokratisk vedtagne lovregler – rider den tidligere Venstretoppolitiker på en succesbølge i meningsmålingerne. Og medierne rider med. En optælling i databasen Infomedia viser, at Inger Støjberg i de sidste tre måneder er omtalt næsten 7.000 gange i danske medier.
Betydeligt mere end de nærmeste konkurrenter i det blå landskab, hvor Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen er noteret for godt 5.500 omtaler, Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er omtalt knap 5.300 gange og for Søren Pape Poulsen fra De Konservative er tallet lidt under 4.200.
Selv Moderaternes mediebevidste Lars Løkke Rasmussen må nøjes med lidt over 3.500 omtaler, og helt skidt ser det ud i sammenligningen for Nye Borgerlige-lederen Pernille Vermund, som er nævnt lidt under 1.000 gange. Kun den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen er suverænt mere omtalt end Inger Støjberg med lidt over 18.000 hits i databasen, heraf 4.000 hvor ordet ”mink” indgår.
At Støjberg således har sat – og sætter – en stor del af den politiske dagsorden, er ikke overraskende. Hun repræsenterer et vigtigt politisk opbrud, som for længst er sammenlignet med Jordskredsvalget i 1973, da Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen ryddede bordet med deres dengang nye partier. Og så er hun dygtig til at iscenesætte medieegnede fotobegivenheder – gerne med den sorte labrador Ludvig ved sin side – tilsat en falsk fortælling om dybe modsætninger mellem det overvejende jyske ”Produktionsdanmark” og ”de københavnske saloner”.
Især det ulidelige ”jyderi” trænger i den grad til at blive udfordret og trykprøvet, når medierne i flok løber efter Støjberg og hendes kandidater. For eksempel med afsæt i forfatteren Erling Jepsens præcise konstatering i Weekendavisen den 15. juli:
”På Tønder Sygehus kan man kun få plaster på, og det alt sammen er vedtaget af jyder som Inger Støjberg”.
Kurt Strand er journalist og underviser.