”Man føler hele tiden, at det er den ene dårlige nyhed efter den anden. Det påvirker én negativt. Man får tankemylder og bliver bekymret.”
31-årige Anna Sofie Stender Hansen er en blandt en voksende gruppe danskere, som ofte undgår nyheder. I "P1 Morgen" i torsdags satte hun ord på såkaldt nyhedstræthed, der breder sig fra år til år. Ifølge en ny DR-rapport om medieudviklingen i Danmark 2022 siger hver femte af alle voksne, at de undgår at se, høre eller læse nyheder, fordi de bliver i dårligt humør og bliver ængstelige. Blandt de 18-34-årige er det næsten hver tredje, som aktivt undgår nyheder.
Forklaringen er, som medieforsker Maria Skinbjerg-Holm udtrykte det i morgenradioen, at der for tiden er ”mange kriser uden forløsning; klima, corona, krig i Ukraine og forsyningskrise. Alt sammen noget, som tegner et billede af en dyster verden".
Tendensen til at fravælge nyheder er udtalt i en lang række lande, og det er en ringe trøst, at danske medier skræmmer færre væk end deres kolleger andre steder. Det anerkendte britiske Reuters Institute ved universitet i Oxford opgør i sin årlige rapport, at hele 38 procent af 93.000 mediebrugere i verden undgår nyheder ofte eller af og til.
Mest udbredt er nyhedstrætheden i Brasilien, hvor 54 procent lukker øjne og ører, når krig og kriser fylder nyhedsbilledet. Tallet er fordoblet på bare fem år, og det er sandsynliggjort, at dyb politisk splittelse – senest i opgøret mellem den nu tidligere præsident Jair Bolsonaro og den nuværende, Lula da Silva – ikke bare skaber nyhedstræthed, men også rammer mediernes troværdighed.
Splittelse og manglende vilje til at lytte til en modparts synspunkter kendetegner også lande som Storbritannien og USA. Her er det 46 og 42 procent af de voksne, som fravælger nyheder. Dermed er mulighederne for en fælles, offentlig samtale nærmest fuldstændig fraværende og i sidste ende er landenes sammenhængskraft reelt truet.
Helt så slemt er det ikke her i Danmark. Men tallet vokser. For fem år siden var det 14 procent, som jævnligt gik i en bue uden om nyhederne. I 2022 var tallet 20 procent. For her som i resten af verden sidder det dybt i den dominerende medielogik, at en god nyhed næsten altid er en historie om noget, der går dårligt.
Retfærdigvis skal det med, at journalister og redaktører overalt på kloden arbejder med at bryde gængse vaner med bud på løsninger og mulige udveje. Det gælder også herhjemme, hvor flere og
flere mediehuse – blandt andet inspireret af Constructive Institute i Aarhus, hvor jeg selv var fellow 2021-2022 – arbejder med journalistiske formater, der både er kritiske og løsningsorienterede.
Om det så er nok til at vinde de nyhedstrætte tilbage, er for tidligt at sige, men mange nye initiativer peger den rigtige vej. Om føje år vil den herskende logik forhåbentlig være, at en god nyhed ikke behøver at være en dårlig, men at den faktisk også kan være god, og at nyhedstrætheden derfor falder.
Kurt Strand er journalist og var ansat i DR 1985-2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2-regionerne.