Kurt Strand: Ja, facebook fremmer vrede og polarisering. Men hadet begynder hos os selv

At skyde skylden udelukkende på algoritmer på sociale medier er for nemt. Vi har alle sammen et ansvar for tonen i den offentlige debat, skriver Kurt Strand

”Vi har alle sammen et ansvar for tonen i den offentlige debat,” skriver Kurt Strand.
”Vi har alle sammen et ansvar for tonen i den offentlige debat,” skriver Kurt Strand. Foto: Steve Meddle/Shutterstock/ Ritzau Scanpix.

DER ER LOVET bod og bedring efterhånden mange gange, når Facebook er taget med bukserne nede. Senest efter en whistleblowers læk af interne dokumenter, der viser, hvordan den amerikanske techgigant har ignoreret, hvordan datterselskabet Instagram skader især teenagepigers psykiske helbred.

Endnu en gang er det de algoritmer, som styrer indholdet på sociale medier, der står for skud. Men algoritmerne gør ikke andet, end hvad de er programmeret til. Og det er derfor tankevækkende, når whistlebloweren fortæller, at de med fuldt overlæg er skruet sammen, så de fremmer vrede, had og polarisering.

Facebooks topchef og grundlægger, Mark Zuckerberg ”genkender ikke billedet” af sin virksomhed, for ”vi bekymrer os dybt om spørgsmål som sikkerhed, velvære og mental sundhed”.

Det er bare ikke dét, algoritmerne synes at fremme. Og det er der flere og flere, der opdager. En Epinion-undersøgelse blandt 560 16-25-årige, som Dansk Ungdoms Fællesråd offentliggjorde torsdag i sidste uge, viser, at to ud af tre er helt eller delvist enige i, at onlinedebatter er præget af ekstreme holdninger. I runde taler er konsekvensen, at tre ud af fem afstår fra at deltage.Andre er i de senere år nået frem til resultater, der også peger i retning af mindre lyst til at være aktiv i debatter, og det er ikke kun et problem for Facebook, men for os alle sammen. Forduftet er for længst åbenbart naive håb om styrkelse af den offentlige, demokratiske samtale.

At skyde skylden udelukkende på hadfremmende algoritmer er imidlertid for nemt. Vi har alle sammen et ansvar for tonen i den offentlige debat, og indlæg bærer ikke sjældent præg af, at irritation helt ureflekteret bliver omsat til raseriudbrud. Omtanke og tålmodighed er en mangelvare, for hvis der er færre hadefulde opslag, er der logisk set også mindre for algoritmerne at fremme.

Samme logik kan overføres til lokale debatter op til kommunalvalget i næste måned. Hér er det op til partiernes kandidater at diskutere politiske uenigheder på en måde, der giver vælgerne lyst til at blande sig og ikke mindst stemme. En anden nyligt gennemført Epinion-undersøgelse for Constructive Institute i Aarhus viser nemlig, at omkring 70 procent af vælgerne er trætte af politikere, der hakker på hinanden i stedet for at finde sammen om gode løsninger for lokalsamfundene.

Lige netop dét er en oplagt opgave for medier, der vil spille en aktiv rolle i deres lokalsamfund. Som da Midtjyllands Avis i Silkeborg ved et debatmøde for nylig fik byrådets syv partier til at blive enige om en række forslag, der bogstavelig talt skal dæmme op for oversvømmelser fra Gudenåen.

Eksemplet fra det midtjyske viser, at vi alle sammen har adgang til en slags personlige algoritmer, som vi kan skrue på. Måske kan vi endda gøre det så meget, at det ender med at have mindre betydning, hvad Facebook gør eller ikke gør. Vreden, hadet og polariseringen begynder hos os selv.

Kurt Strand er journalist og forfatter.