Der er så dejligt ude på landet, lyder en gammel, lidt intetsigende sætning. Nok mest udtrykt af byboere med en romantisk forestilling om, hvordan der er dér, hvor der er højt til loftet, hvor bierne summer, og køerne gumler langmodigt i engen.
Men måske sætningen trænger til en omskrivning: Der var så dejligt ude på landet. Dengang da det hele var lidt mindre, mere overskueligt og frem for alt befolket med masser af mennesker. Sådan som en DR 2-miniserie, ”Andelsbevægelsens historie” viser i disse dage med flimrende sort/hvide-billeder af firlængede gårde, lokale mejerier og slagterier inden for rækkevidde.
Det begyndte med brugsforeningerne og Thistedpræsten Hans Christian Sonne, som i 1866 stillede sig i spidsen for Thisted Arbejderforening, inspireret af et lignende initiativ blandt vævere i Rochdale i England. Grundprincippet var, at der kun skulle sælges ”rene og uforfalskede varer”, og at det skulle ske til gængse dagspriser. Ingen skulle tjene på andre, og overskud fordeles som dividende.
Eller som det blev sammenfattet i torsdagens afsnit: ”Grundidéen er, at når man er små, kan man gå sammen, bære fælles byrder og skabe fælles overskud.”
Dermed blev andelsbevægelsen et alternativ til både kapitalisme og socialisme, og når vi i dag kigger os omkring, er den der stadig. Men i et noget større format, end i slutningen af 1800-tallet, hvor 1300 andelsmejerier skød op rundt om i landet. I dag er de fleste enten revet ned, bygget om til andre formål eller står som faldefærdige minder over en svunden tid. Og det kan være svært at se forbindelsen mellem nutidens stordrift og andelsbevægelsens småkårsfolk med én stemme til hver, uanset hvor mange grise, der gryntede i staldene.
Men som det udtrykkes i serien, er nutidens ”Arla, Danish Crown og Coop – i hvert fald i deres egen selvforståelse – arvtagere af den tidlige andelsbevægelse”. De er ejet af deres leverandører og kunder, og med forbindelse til de historiske rødder skulle alt jo være i orden.
Landsbyer overalt i Danmark fortæller bare en helt anden historie. Der er det svært at få øje på andet end sørgelige spor af mejeriet, brugsen og foderstofforretningen. Markerne omkring er store, effektivt drevne med monokulturer, der ikke giver meget plads til hverken kvidrende fugle eller summende bier. Og de fleste steder er det kun nogle få tilbageværende læbælter, der sammen med industrilandbrugets enorme staldbygninger med tilhørende gylletanke og stålsiloer, som bryder monotonien.
I ”Andelsbevægelsens historie” lyder mantraet, at ”stort er ondt, småt er godt”. Det kommer vi næppe tilbage til. Men mon ikke det for os alle – til fælles nytte, uanset om vi bor på landet eller i byerne – ville være godt at få genoplivet nogle af de tanker og dyder, der herskede i den tidlige andelsbevægelse? Inspiration kan kvit og frit hentes i DR 2-serien, som også kan ses på DR TV.
Kurt Strand er journalist og forfatter.