Det vakte opsigt, da Pernille Vermund, Nye Borgerliges politiske leder, forrige weekend poserede på ryggen i lavt vand i Øresund iført en rød kjole med udslåede arme og ditto hår. Billedet var i sig selv ikke meget anderledes, end hvad der kan findes i private fotosamlinger, men dets placering på forsiden af Berlingskes søndagsavis fik en del til at spærre øjnene op. Ikke kun fordi det var noget anderledes, end hvad den konservative tante i Pilestræde almindeligvis lader finde vej til forsiden, men fordi det blev brugt som illustration af et politisk budskab med overskriften ”Sænk skatten for mere end 100 milliarder – og nedlæg 100.000 offentlige job”.
Siden da har en livlig debat udspillet sig, og det er ikke ligefrem skulderklap, Berlingskes ledelse er blevet mødt med. Chefredaktør Tom Jensen noterede op til weekenden på Twitter:
”Jeg forstår, at kvinder på højrefløjen ikke skal føre sig frem i kjoler, hvis de vil tages alvorligt, mens de taler om politik, og at medier ikke bør fotografere kvinder på højrefløjen i kjoler, mens de taler om politik.”
En lidt småfornærmet tone anes, og chefredaktøren tilføjede, at det er ”lidt løjerligt, men det er åbenbart sådan, nogle ser på det”.
Vrøvl.
For der er i moderne politik masser af billeder af kvinder, som præsenterer politiske budskaber iført farvestrålende kjoler. Men der er – hvilket redaktør Jensen behændigt forbigår – langt mellem kvindelige politikere, som lancerer grundlæggende forandringer af velfærdsstaten i en positur der mest af alt signalerer Miss Wet T-shirt. Og det er heller ikke hverdagskost, at et ellers seriøst medie lader sig bruge på en måde, som selv den hedeste spindoktordrøm næppe ville fantasere om.
Det hører nemlig med i historien, at den samtidig har fungeret som veltimet opvarmning til Nye Borgerliges sommergruppemøde i lørdags, hvor partileder Vermund i store træk gentog det reformprogram, der druknede på Berlingskes forside.
Men nok så vigtigt er det værd at notere, at uanset indpakningen er samlingen af reformforslag end ikke i nærheden af at være politisk gangbare.
Så meget desto mere grund er der til at lade det hele handle om Pernille Vermund. Hun er på mange måder indbegrebet af en mediedarling, som lægger sig ned, dér hvor andre politikere siger fra. Dermed bliver hendes visuelle gennemslagskraft større, og når den tilmed i nogles øjne er grænseoverskridende – ganske som da hun for nogle år siden tungekyssede med standupperen Jonathan Spang i et satireshow på DR – ja, så bliver der af gode grunde ikke rigtig plads til det politiske indhold.
Men det er – som antydet – heller ikke så vigtigt. Nye Borgerlige er et protestparti, som først og fremmest har en stram-strammere-strammestudlændingepolitik på dagsordenen, og når det en sjælden gang handler om andre politikområder, er det som regel ”kejser Pernilles nye klæder”. Ganske som det har været tilfældet i den seneste uges tid.
Kurt Strand er journalist og forfatter.