Der er ingen tvivl om, at Lise Nørgaard var noget ganske særligt. I ”Matador” leverede hun historien om os selv. Som meningsdanner forfægtede hun kvinders rettigheder længe før de fleste. Og som skrivende reporter gav hun en stemme til nogle af dem, som ellers ikke bliver hørt i medierne.
Derfor var det uden diskussion en stor historie for de fleste medier, da meddelelsen om 105-årige Lise Nørgaards død nåede nyhedsredaktionerne mandag morgen. Breaking-bjælkerne blev fundet frem på nettets nyhedssider, radioudsendelser blev møbleret om, og sendefladerne på tv blev ryddet. Journalisten endte sit liv med at være sin egen historie, og sådan må det nødvendigvis være, når et af de store træer i mediebranchen falder.
Når noget sådant sker, render journalister og redaktører af sted i flok efter nogenlunde enslydende vinkler, de samme kilder, den samme fortælling. Nyhedsmaskinerne går i selvsving især i de elektroniske medier, hvor for eksempel DR’s radioaviser time efter time havde Lise Nørgaards død som tophistorie. Og på P1 havde den nye udgave af det hæderkronede Orientering afsat mere end et kvarter af sin stærkt barberede live-sendetid til en rundtur i ”Matador”-universet.
Selvsvinget blev totalt, da TV Avisen i sin 18.30-udgave havde historien i top og derefter brugte mere end 10 minutter – ret usædvanligt for en enkelt begivenhed – på Lise Nørgaards død. Endda vinklet med ord, der fik det til at lyde som en nyhed, ingen på det tidspunkt havde hørt om.
Efter den fyldige dækning fulgte ”Aftenshowet”, som allerede inden vejrudsigten proklamerede, at ”vi har faktisk valgt at dedikere hele aftenens udsendelse til Lise Nørgaard”. En forudsigelig redaktionel beslutning, som meget godt matchede det daglige talkshows til- og fravalg, men som samtidig – ufrivilligt, selvfølgelig – viste, hvordan kollegerne på TV Avisen lod hånt om proportionerne i deres dækning.
TV 2’s nyheder klokken 19 havde lidt mere orden i proportionssansen, for først efter et indslag om regeringens kommende satsning på erhvervsuddannelser fulgte otte minutters Lise Nørgaard-dækning.
Hvad Lise Nørgaard, som lige til det sidste var en flittig mediebruger, ville have ment om dækningen af sin egen død, kan der kun gisnes om. Men hun var ikke imponeret af omdrejningshastigheden i mange medier, for som hun udtrykte det i et interview med Lene Johansen i P1’s ”Mennesker og medier” i 2017:
”Jeg følger med i nyhedsudsendelserne; dem vil jeg ikke undvære, for de supplerer jo det, jeg har læst. Vi er jo i en tid, hvor der sker mange og foruroligende forandringer. Men hvis man orienterer sig ordentligt, bliver man måske ikke så forskrækket som dem, der har fået en gyserindsprøjtning fra morgenstunden. Læser man om det, der foregår, kan man selv finde ud af, hvordan man vil fordøje det. Endda berolige sig selv i visse tilfælde. Man går i hvert fald ikke i panik.”
Kloge ord.
Kurt Strand er journalist og underviser.