DE FLESTE AF os husker billederne fra Parken i København. Billederne fra landskampen mod Finland den 12. juni, hvor rød-hvid begejstring med ét skiftede til forknytte og forundrede ansigter omkring Christian Eriksen. Dér, bag holdkammeraternes beskyttende menneskemur, lå Danmarks nummer 10. Ramt af et pludseligt hjertestop og teknisk set død.
”Jeg har ikke haft nogen tegn på, at det ville ske – så hvorfor fanden sker det?”, spørger han sig selv i ”Christian Eriksen – min historie”, det første interview siden den skæbnesvangre sommerdag. Interviewet har siden torsdag morgen været tilgængeligt på DRTV-appen, på dr.dk/tv, og lørdag aften kan det ses på DR 1.
Knap 29 minutter varer interviewet, som med betegnelsen ”eksklusivt” er blevet effektivt markedsført og omtalt siden de første bidder blev offentliggjort tirsdag. TV Avisen gjorde det endda til tophistorie og viste dermed endnu en gang, at klassiske væsentlighedskriterier ofte har det svært i DR.
At interviewet i sig selv er et scoop, er der ingen tvivl om. Men – som det af og til sker – kan selve scoopet, dét at interviewet overhovedet finder sted, nemt komme til at overskygge dets substans. Eller mangel på samme. Vel er der masser af fodboldinteressante overvejelser fra den 29-årige stjernespiller, og det er nemt at forstå og identificere sig med en af hans første overvejelser, efter at hjertet er igen er begyndt at slå: ”I ambulancen tænker jeg: ’Behold mine støvler, for det er slut, og jeg kommer ikke til at spille fodbold mere’.”
Christian Eriksen fortæller også, at han på tv-optagelser har set, hvad der skete i Parken. Og Danmarks efterfølgende kampe i EM-turneringen fulgte han også, selvom ”det var hårdt ikke at skulle være med”. Genoptræningen det seneste halve års tid fortæller han også om, og Eriksen er ikke i tvivl om, at han skal spille fodbold igen, for ”der er ikke nogen grund til ikke at gøre det”. Og skulle et hjertestop, højst usandsynligt, ramme igen, vil en indopereret ICD automatisk genstarte hjertet. Desværre er der ingen refleksioner over, hvad mellem tre og fem minutters fravær fra livet gør ved et menneske. Livets skrøbelighed står malet hen over hele interviewet, men bliver ikke forsøgt foldet ud og reflekteret. Ingen spørgsmål bliver stillet; ingen svar bliver givet.
Christian Eriksens egen forklaring på først at stille op til interview mere end et halvt år senere er, at han ikke vidste, om han kunne klare det, og om han ville fortsætte med at spille fodbold:
”Jeg havde ikke lyst til at komme med et interview, der virkede halvt.”
Men halvt er netop, hvad det samlet set skuffende interview er. Og da intervieweren, DR’s dygtige og vidende fodboldkommentator Andreas Kraul, runder af, bliver selve scoopet og dets fravær af det allervigtigste da også indirekte bekræftet:
”Jeg tror, vi er ovenud glade. Tak for snakken. Godt at se dig i levende live, og held og lykke med fodboldkarrieren.”
Kurt Strand er journalist og underviser.