”Formodningen var, at Rusland ville vinde hurtigt…”. Men sådan er det ikke gået, måtte Ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel erkende, da han tirsdag gæstede P1 Morgen. Anledningen var en slags status på den nu tre måneder lange krig i Ukraine, som dagligt har budt på blandt andet hjemlige ekspertvurderinger af det, der netop er sket. Og af det, der forventeligt vil ske på både kort og lang sigt.
At eksperter som Splidsboel er blevet dagligt inventar i de fleste medier er logisk. Alle har vi brug for udlægninger og forklaringer, så vi bliver i stand til at forstå og forholde os til krigen og dens konsekvenser. Eksperterne er med andre ord en både naturlig og nødvendig del af den daglige dækning, men er de også til at stole på, spurgte Orientering på P1 mandag eftermiddag.
Spørgsmålet var affødt af en kronik i ”Information”, skrevet af historiker Jacob Skaarenborg, som med 26 års erfaring fra Forsvarets Efterretningstjeneste noterede, at ”det er følelserne, der taler, når militæreksperter siger, at det går godt for Ukraine”.
Eksperterne foretrækker nemlig at fortælle den positive historie, ”fordi vi alle sammen gerne vil have, at det går ukrainerne godt”. Det fører ifølge Skaarenborg til udtalelser som ”jeg lægger hovedet på blokken. Ukrainerne vinder” og ”Russerne taber”.
Årsagen skal findes i en slags confirmation bias, hvor konklusionen er lavet på forhånd, og hvor brikkerne til et puslespil bliver samlet, så de passer til det billede, en ekspert på forhånd har dannet. Nuancerne forsvinder, og det samlede billede bliver ikke så retvisende, som det kunne være.
En af de hyppigt anvendte militæranalytikere, Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet, følte sig ikke ramt af kritikken. Og han fastholdt en konklusion i Jyllands-Posten fra begyndelsen af maj: ”Jeg tror, vi bevæger os hen mod det, som både ukrainerne og amerikanerne har talt om, nemlig en ukrainsk sejr på slagmarken. Tiden arbejder for ukrainerne.”
Måske problemet ikke er selve analysen, men snarere dens mangel på forbehold. For selv om bastante konklusioner er mere citat- og klipvenlige i den herskende medielogik, burde de fleste vel have lært af kloge hoveders fejlvurderinger i tiden op til 24. februar, da russerne invaderede Ukraine. ”Ingen invasion” lød det igen og igen, formentlig fordi ingen havde fantasi til at forestille sig kortslutningerne i Vladimir Putins hoved.
Men uanset at hærskaren af eksperter ikke altid rammer helt plet – eller måske er for optimistiske på ukrainernes vegne – har vi som nævnt brug for at få udlagt begivenhederne og krigens gang. Og selv om det med Flemming Splidsboels ord i ”P1 Morgen” er ”overraskende, hvor dårligt det russiske forsvar har fungeret”, så er der desværre udsigt til, at der bliver god brug for ham og andre eksperter et godt stykke tid endnu. Også selv om han og andre eksperter – selvfølgelig – kan tage fejl.
Kurt Strand er journalist og underviser.