Det var et gabende tomt vogndæk på den tidligere storebæltsfærge "Sjælland".
Dér stod jeg og rapporterede live på DR 1 om alt det, der skulle ske senere på aftenen. Hvordan Venstre og Anders Fogh Rasmussen formentlig ville feste til ud på de små timer efter en forventelig sejr over Poul Nyrup Rasmussens socialdemokrater. Alt sammen med en masse forbehold, for der var to timer til, at valgstederne skulle lukke, og dermed ikke rigtig noget konkret at fortælle.
Scenen på færgedækket udspillede sig ved folketingsvalget i november 2001, og den dukkede op fra hukommelsen, da DR 1 søndag bød på "nedtælling" til den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksens nytårstale. Hos konkurrenten TV 2 var der samtidig "optakt", og på begge tv-stationer blev der arbejdet ihærdigt på at udfylde en halv times sendetid om noget, der endnu ikke var sket.
På den ene kanal havde værterne allieret sig med to af DR’s politiske analytikere plus en politisk korrespondent. På den anden havde de selskab af TV 2’s politiske redaktør og en kommentator med fortid som spindoktor. Indholdet i statsministerens forestående tale var ikke-eksisterende, selvom den som vanligt allerede var udleveret til nyhedsredaktionerne, men med klausul om ikke at offentliggøre indholdet, før den var holdt.
Derfor måtte alle lade, som om de ikke vidste noget som helst om det, der stod i Mette Frederiksens manuskript. I stedet blev der forklaret, erindret og vurderet rundt om det, der blev kaldt "et unikt politisk redskab" for en statsminister. Klip med markante sætninger fra tidligere taler garnerede historikken på begge kanaler, hvor der også blev gættet på, om der blev rettet i papirerne lige inden, og om der mon havde været en hel masse andre med til at skrive.
Således lykkedes det at få tiden til at gå med en hel masse, der muligvis var interessant for politiske nørder, men reelt kun med et eneste formål: at forsøge at fastholde seerne op til en af årets sammenlagt mest sete udsendelser.
Sandsynligvis netop derfor havde TV 2 allieret sig med Venstres nyslåede digitaliserings- og ligestillingsminister, Marie Bjerre. Hun skulle nemlig, ligesom sine regeringskolleger, af sted til Dronningens nytårstaffel umiddelbart efter Mette Frederiksens tale.
Så hvordan mon det ville være? Jo, det troede hun ville blive "sjovt", og når ministrenes ægtefæller senere skulle med til natmad på Marienborg, ville det givetvis blive "rigtig hyggeligt".
Således oplyst lykkedes det for de to landsdækkende tv-kanaler at fylde sendetiden med mestendels tomme kalorier. Sådan som det også sker, når der bliver varmet op til store politiske udspil, kommissionsrapporter og alt muligt andet, som seerne øjensynligt slet ikke kan vente på.
Sådan var det også med sendingen fra vogndækket i 2001. Men dengang var konklusionen efterfølgende, at den slags skulle seernes tid ikke spildes med. En konklusion, som for længst er gemt og glemt.
Kurt Strand er journalist og underviser.