I BEGYNDELSEN af påsken var jeg med gode venner ude at rejse. Jeg har for længst erkendt, at man ikke skal rejse alene, hvis man kan undgå det. Man ser langt bedre med fire eller seks øjne end med sine egne to.
Vi havde alle været i Rom, som var rejsemålet, på tidligere rejser. Og vi havde naturligvis hver vore yndlingsmål, som vi skulle gense. Et af mine var det smukke museum, som ligger ved siden af Stazione Termini, hovedbanegården i Rom. Her ville jeg gense og fremvise den smukkeste kvinde, jeg kender. Hun er lidt over 3000 år gammel og holder sig fantastisk, bortset fra at hun har mistet hovedet og tabt armene.
LÆS OGSÅ:Libyens kulturskatte er truede
Om denne beskrivelse er rigtig ved jeg ikke med sikkerhed, for jeg fik hende ikke at se. Men da jeg så hende for første gang for cirka 50 år siden, lagde jeg meget mere mærke til hendes fantastiske krop end til mere eller mindre vigtige udenomstræk.
Den opmærksomme læser vil allerede nu have forstået, at det drejer sig om Venus fra Milo. Milo – eller Melos – er en lille ø i Det Græske Øhav. hvor hun er frembragt af en gudbenådet billedhugger engang i det andet årtusind før Kristus.
DA VI HAVDE TRAVET alle museets fire etager igennem uden at finde hende, henvendte jeg mig til personalet og fik at vide, at man flyttede så meget rundt på værkerne i Roms museumsverden, og at man derfor ikke kunne sige nøjagtigt, hvor den var. Det var ret tydeligt, at man dækkede over det simple faktum, at pigen ikke var der længere.
Så kom næste forklaring fra en øjensynligt mere højtstående museumsmand. Han så lidt træt ud, da han meddelte, at den berømte dame var flyttet ned til oberst Gaddafi i Libyen. Berlusconi, som vel er ham, der har sendt Venus af sted, er jo kendt for at have sans for kønne piger. Han har nok haft brug for mere olie, hvilket Gaddafi i høj grad var i stand til at give ham.
Kunst for olie? Er det ikke lidt plat? Og hvad værre er: Jeg blev grebet af angst for, at Venus skulle blive ramt af krydsilden mellem den libyske regerings lejetropper og oprørernes mænd af god vilje. Men man kan jo ikke uden videre regne med, at nogle af parterne tager hensyn til verdens smukkeste marmorkvinde. Og skud mod en marmorkvinde fremkalder sår, der ikke kan heles.
Så kan det dog nemmere accepteres, at Berlusconi tidligere har givet Gaddafi et tog, som egentlig var egnet til at køre på den vestjyske længdebane. Danmarks Radio har vist toget, hvor det stod på en øde jernbanestrækning og kedede sig. Det er dog en bedre skæbne end Venus', der formentlig ligger i en kasse og keder sig, kun fulgt af vores håb om, at hun ikke bliver skudt.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen