ABORT ER ET ØMTÅLELIGT emne. Ingen tvivl om det. Og det er et emne, som det gennem mange år har været forbudt at sætte spørgsmålstegn ved det har været tabu. Og dermed har det også været tabu, at en abort kan have negative følger for den kvinde, der har fået foretaget indgrebet.
Mange kvinder, der har fået abort, får psykiske problemer bagefter. Det er et faktum, som forskere rundt i verden (men meget få i Danmark) har arbejdet med flere gange uden at det har fået mærkbare konsekvenser for den måde, man tager sig af problemet på. For det har ikke været i orden at omtale følger efter en abort som et problem. Hvilket ikke ligefrem har gjort det nemmere for de kvinder, der led under dem.
At det blev Kristeligt Dagblad, der (så vidt vides) som det eneste medie nu i fredags den 11. juli på forsiden af avisen har turdet gøre opmærksom på dette, undrer mig sådan set ikke. Også selvom det ikke er ny viden, men for rigtig mange har det været ukendt viden.
Abort er afbrydelse af et menneskeliv. Det er der flere og flere, der anerkender uden dog at drage den konsekvens, at det dermed er noget, der ikke hører hjemme, og at man på andre måder må støtte både mor (og far) og barn. Enten sammen eller hver for sig.
Men den mangel på vilje til at tale om emnet, der gennem efterhånden rigtig mange år har hersket i Danmark, gør samtidig, at kvinderne, der har fået foretaget aborterne, står endnu mere alene med deres problemer. Og det er mange kvinder, vi taler om.
De tal, der har været omtalt i Kristeligt Dagblad, er kun toppen af isbjerget. For det er sikkert korrekt, at det er omkring de 20 procent af kvinderne, der har fået foretaget en abort, der har store psykiske lidelser i hverdagen, som der stod i Kristeligt Dagblad. Dertil kommer så en lang række andre kvinder, der bare har psykiske problemer efter aborten. I en periode eller gennem et helt liv. Disse ting bør helt klart bearbejdes. Meget mere end det sker i dag.
Vejledningen inden et abortindgreb bør også helt klart styrkes. Både med, hvilke alternativer der er til en abort og oplysning om de problemer, som der er en stor risiko for, at kvinderne vil få efterfølgende. Der er næppe mange andre lægelige behandlinger, hvor det ville blive accepteret med en mangelfuld orientering om de psykiske følgevirkninger for en meget, meget stor procentdel af patienterne.
Flere undersøgelser efterlyses. Det er på sin vis underligt, at de symptomer, som mange læger i årevis tilsyneladende har set, ikke er endt i mere end ganske få undersøgelser af emnet i Danmark.
Men det leder jo bare tilbage til begyndelsen: abort er tabu. Og dermed er følgevirkninger efter en abort det også. Stadigvæk i 2008.
Jens Jødal,
bestyrelsesmedlem i landsbevægelsen Respekt For Menneskeliv,
Grøfthøjparken 162, 4. tv.,
Viby J