Prøv avisen

Kvindernes kampdag: Frigørelse handler også om at kunne fokusere på sin familie

Arbejdsmarkedet bør indrettes, så småbørnsmødre kan bevare tilknytningen på lempede vilkår.

Vi skal have ændret opfattelsen af, at frigørelse for kvinder er lig med fuld indsats på arbejdsmarkedet i alle faser af livet, skriver Anne Kirstine Waage Beck

Efter finanskrisen er der opstået en tendens til at måle menneskers værdi udelukkende efter, hvor meget de bidrager til samfundsøkonomien.

Kvinder taber det kapløb, fordi de bruger mere tid på børn end mænd gør. Derfor er der nu kræfter, der arbejder for at regulere kvindernes samvær med børnene mere, men det er den forkerte vej at gå.

I stedet for yderligere at begrænse kvinders frihed til selv at vælge hvordan de vil være mødre, skal vi have respekt for den ekstra indsats, mange kvinder gør for deres børn.

LÆS OGSÅ: Minister: Stadig noget at kæmpe for på kvindernes kampdag

Vi skal have indrettet arbejdsmarkedet, så småbørnsmødre kan bevare tilknytningen på lempede vilkår. Og vi skal have ændret opfattelsen af, at frigørelse for kvinder er lig med fuld indsats på arbejdsmarkedet i alle faser af livet.

Øremærket barselsorlov til fædre er i sig selv en god idé, fordi den sikrer mændene og de mest karriereorienterede kvinder bedre rettigheder. Men i debatten er der efterhånden enighed om, at der ikke er nogen forskel på kønnene, hvilket er en fejlslutning. Det er et overgreb at fornægte moderens og det lille barns behov for nærhed med hinanden, og det er uretfærdigt, at kvinders store indsats med at sætte børn i verden negligeres, selvom den er åbenlys.

Det er i forvejen traumatisk for mange mødre og deres børn at skilles, når barselsorloven udløber, og barnet skal i institution på fuld tid. Det bliver ikke uden omkostninger, hvis orloven ændres, så adskillelsen sker endnu tidligere. Så en model, hvor faderens orlov kommer som et tillæg til moderens, er den eneste rimelige løsning.

Men der er kræfter, der arbejder for at ligestille kønnene helt i forbindelse med børnefødsler. Professor ved Aarhus Universitet Nina Smith offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der konkluderede, at kvinder er en underskudsforretning for samfundet, fordi de tager børnenes sygedage og barselsorloven.

Politisk sættes alle sejl til for, at kvinder skal prioritere lønarbejdet højere end børnene. Men måske er de mange børns sygedage og nedprioriteringen af arbejdslivet faktisk kvindernes stilfærdige måde at stemme med fødderne på.

Måske er der intet som helst politisk initiativ i verden, der kan ændre på, at langt de fleste kvinder gerne vil være sammen med børn, de har sat i verden, også udover det tidsrum, fuldtidsjobbet levner plads til.

Børn kan ikke klare sig med institutioner alene, så det er et sundhedstegn, at kvinderne prioriterer sådan. Problemet er, at denne indsats opfattes som nytteløs, men hvis kvinder holdt op med at være mødre, ville regningen blive astronomisk, for det ville føre til endnu lavere børnetal og dårligere trivsel.

Vi får ikke kvinderne til at blive mere produktive ved at skille mødre og børn ad tidligere, tværtimod bør der ske en tilpasning af arbejdsmarkedet til kvinders forskellige livsfaser. Det forudsætter et ændret syn på kvinders bidrag til samfundet, hvor det at føde børn også tæller for noget. Fornyet respekt for den store indsats, mange mødre yder for deres børn på trods af de herskende normer, ville være en god begyndelse på denne forandringsproces.

Anne Kirstine Waage Beck er mor til tre, ph.d.-studerende og medlem af Småbørnsfamilieforeningen SAMFO