Prøv avisen
Debat

Kvindekamp: Ligebehandling er en vigtig værdi i samfundet

Arkivfoto: Kvindefestival i Fælledparken Foto: Sonja Iskov

Lad kvinderne blive fejret og fejre sig selv disse to dage om året, skriver Nanna Gersov, cand.scient.soc

I ÅR FALDER den 8. marts - kvindernes internationale kampdag - på en søndag. Det har åbenbart givet Folkekirkens Nødhjælp den idé, at de vil benytte dagen til indsamling til organisationen. Pengene skal så gives til nødlidende kvinder i fattige lande og deres familier.

Men ærlig talt - er det ikke lidt tarveligt at tage andres mærkedag og bruge til sit eget formål? Idéen er ikke ny. Kvinder giver væsentligt mere til velgørenhed end mænd. Så ud fra en økonomisk betragtning betaler det sig at sætte kvinderne i sving.

Mors dag har været benyttet på samme måde af forskellige organisationer til at sende kvinderne ud med raslebøsserne. Mors dag ligger som bekendt også på en søndag - på hviledagen oven i købet!

Jeg synes, det er forkert og respektløst over for kvinderne. Lad kvinderne blive fejret og fejre sig selv disse to dage om året!

I Rusland får kvinderne blomster den 8. marts. Her i Danmark holdes der mange arrangementer og fester i anledning af denne dag, hvor man taler om ligestilling, ligeløn, voldsramte kvinder og andre emner.

DER ER NOK AT tage fat på, for diskrimination af kvinder ligger på en eller anden måde i vores kultur. Det mærkes i sproget, som kan være temmelig hårdt over for kvinder. Det mærkes hver gang, en kvinde bliver dræbt af sin nuværende eller tidligere partner - cirka hver sjette uge sker sådanne drab i Danmark. Og det kulminerer, når danskerne fejrer sankthans med en ”kvinde” på bålet. Selv præster og kristne spejderorganisationer deltager sommetider i den slags arrangementer.

Mon det også gentager sig i år, hvor vi fejrer 100-årsdagen for kvindernes valgret? Vil et historisk tilbageblik mon få os til at indse, at vi stadig har lang vej igen, før frugterne af det arbejde for demokratiet, vore formødre kæmpede for, kan høstes?

Terrorattentaterne i februar viste os, at ytringsfrihed og trosfrihed ikke kan tages for givet. Politikernes svar var at bevilge penge til terrorbekæmpelse. De forstod ikke betydningen af demokratiske institutioner i samfundet, som på fredelig vis kan give rum for dialog og løse konflikter og dæmme op for had og vold.

Derfor har partierne i marts besluttet, at Ligebehandlingsnævnets virksomhed skal nedskæres, så man fremover kun kan klage, hvis man har individuel, aktuel og konkret interesse i sagen.

Det er en meget nedslående nyhed, som vil gøre det vanskeligere at klage over blandt andet diskrimination på grund af køn, race, tro, alder og handicap.

FAMILIEVÆRDIERNE og den personlige frihed er også under angreb. Således er toppen af fagbevægelsen i fuld gang med at indføre øremærket barsel ad bagvejen, når nu regeringen afviste dette med begrundelsen, at det var en forringelse og et indgreb over for den enkelte familie, som man ikke ville være med til.

Ifølge de nye overenskomster for offentligt ansatte, vil der fra den 1. april 2015 være øremærket syv ugers forældreorlov med løn til faderen og seks uger til moderen, idet man kun forhandlede en uge mere hjem til faderen, men ikke til moderen. Det blev udråbt som en sejr for ligestillingen, da forhandlerne proklamerede resultatet for pressen. Oplysningen om, at moderen kun har seks ugers orlov, blev omhyggeligt fortiet. Sandheden er, at overenskomsten var i strid med ligebehandlingslovens paragraf 13 og krævede en dispensation fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) for at være gyldig!

Nanna Gersov,cand.scient.soc.,Tårnbystræde 3, Kastrup