Prøv avisen

Kynisk foragt for Guds skaberværk

Kristeligt set må man tage klart og utvetydigt afstand fra den kynisme og fra den foragt for Guds skabelse, som ligger bag udstillingen i Tivoli

I ET HJØRNE AF den gamle forlystelsespark Tivoli er det for tiden muligt at se en skammelig udstilling. I bygningen, som kaldes H.C. Andersen Slottet, har arrangører, som åbenbart ikke ejer skam i livet, etableret en fremvisning af afdøde mennesker, hvis legemer er kemisk præparerede, så at de sædvanlige forrådnelsesprocesser er sat i stå.

Der ligger en ufattelig kynisme bag en sådan omgang med menneskelegemet. En fuldkommen mangel på ærefrygt over for Guds skaberværk og et totalt fravær af respekt for de afdøde. Alt sammen for at tjene flest muligt penge med en usmagelig appel til nyfigenheden og en barnagtig fascination af at overskride anstændighedens grænser og bryde tabuer.

De mennesker, som har sat kynismen og despekten i system, føjer spot til skade ved at hævde, at de har gjort det med sigte på undervisning og oplysning. Vrøvl! Tro dem ikke! Vi kan udmærket få indsigt i legemets opbygning og funktioner og samtidig vise skaberværket respekt.

EN UDSTILLING AF denne art er slet og ret et overgreb på enhver anstændighed og en benægtelse af menneskets plads i Guds skabelse. For den menneskelige person er et sammenhængende hele, sådan som den hellige apostel Paulus skriver i Første Thessalonikerbrev:

Men Han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres, Jesu Kristi komme! (5, 23)

Af agerjordens muld har Gud skabt os i sit eget billede. Og at legemet er en uadskillelig del af hvert menneskes person, kan vi se deraf, at Gud selv i Jesus Kristus påtager sig vore menneskelige vilkår, inklusive vort legeme, for at vi skulle få del i hans vilkår. Det betyder, at ikke alene menneskers sjæl, men også vore legemer er skabt af Gud og er bestemt til at blive guddommeliggjorte.

Også herom kan vi læse hos Paulus: Eller véd I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? (1. Kor. 6, 19). Og videre: Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo Hans tempel (1. Kor. 3, 17).

DERFOR ER DET også trist at se, hvordan selv kristne mennesker nok kritiserer udstillingen af menneskekroppe på en måde, som var der tale om værdiløs materie, men alene baserer kritikken på tvivlen om, hvorvidt der foreligger lovligt erhvervet samtykke fra de afdøde! Bevares, alt andet lige er samtykke da bedre end tvang, også når det gælder en sådan grotesk og gudsfornægtende udstilling. Men den afgørende kritik af foretagendet er ikke baseret på jura, men på den kristne forståelse af mennesket som en helhed af ånd, sjæl og legeme.

Derfor er det jo også, at vi ikke blot kaster vore afdøde på lossepladsen, men giver dem en kristen begravelse. Og derfor er det, at Guds Kirke ærer og agter de helliges legemer, også efter at de er døde fra denne verden. For den helliggørelse, som er hele sigtet med det kristne liv, den angår det hele menneske og altså også vore legemer.

Vi i den ortodokse kirke nærmer os påsken (den 27. april) og altså den jublende fejring af Kristi sejr over døden og Hans hellige opstandelse fra de døde. Og vi hæfter os ved, at den opstandne Kristus ikke var nogen ånd eller noget spøgelse, sådan som hans disciple frygtede. Nej, Kristus opstod i legemet, og den opstandne spiste stegte fisk sammen med disciplene for at at gøre dem legemligheden klar.

Vi, som er kristne, sætter alt vort håb til, at også vi må få del i Kristi sejr over døden, og at vi må opstå fra døde med Ham. Kristeligt set er der derfor al grund til at tage klart og utvetydigt afstand fra den kynisme og fra den foragt for Guds skabelse, som ligger bag udstillingen i Tivoli.

Poul Sebbelov,
præst i den ortodokse kirke,
Blomstervænget 10,
Lyngby